Ibrugtagning

Tænd/sluk

Hvis du vil tænde måleværktøjet, skal du skubbe tænd/sluk-knappen (12) til positionen  On (for arbejde med pendullås) eller til positionen  On (for arbejde med automatisk nivellering). Straks efter tænding udsender måleværktøjet laserstråler fra udgangsåbningerne (1).

Hvis du vil slukke måleværktøjet, skal du skubbe tænd/sluk-knappen (12) til positionen Off. Ved stop låses pendulenheden.

Ved overskridelse af den maks. tilladte driftstemperatur på 40 °C slukkes måleværktøjet for at beskytte laserdioden. Efter afkøling er måleværktøjet igen klar til brug og kan tændes på ny.

Deaktivering af frakoblingsautomatik

Hvis der ikke trykkes på en knap på måleværktøjet i ca. 30 min, slukkes måleværktøjet automatisk for at skåne batterierne.

For at deaktivere frakoblingsautomatikken skal du holde laserdriftstypetasten (4) inde i mindst 3 sek., mens du tænder måleværktøjet. Hvis frakoblingsautomatikken er deaktiveret, blinker laserstrålerne kort efter 3 sek.

For at aktivere den automatiske frakobling skal du slukke måleværktøjet og tænde det igen (uden at holde laserdriftstypetasten (4) inde).