Ekstra sikkerhedsanvisninger
- Brug beskyttelseshandsker, når savklingen monteres. Der er risiko for at komme til skade.
- Brug ikke savblade i HSS-stål. Sådanne savklinger kan let brække.
- Brug kun savklinger, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne vejledning og på elværktøjets typeskilt, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 847‑1.
- Brug aldrig el-værktøjet uden bordindsatsen. Udskift bordindsatsen, hvis den er defekt. Hvis bordindsatsen er defekt, kan savklingen forårsage personskade.
- Hold arbejdspladsen ren. Materialeblandinger er ekstra farlige. Letmetalstøv kan brænde eller eksplodere.
- Vælg en savklinge, der passer til det materiale, der skal bearbejdes.
- Brug kun savklinger, der er anbefalet af el-værktøjets producent og som er egnet til det materiale, der skal bearbejdes.
- Før kun emnet hen mod savklingen, mens den kører. Ellers er der fare for tilbageslag, hvis savklingen sætter sig fast i emnet.
- Beskadiges akkuen, eller bruges den forkert, kan der sive dampe ud. Akkuen kan antændes eller eksplodere. Tilfør frisk luft, og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
- Åbn ikke akkuen. Fare for kortslutning.
- Akkuen kan blive beskadiget af spidse genstande som f.eks. søm eller skruetrækkere eller ydre kraftpåvirkning. Der kan opstå indvendig kortslutning, så akkuen kan antændes, ryge, eksplodere eller overophedes.
- Brug kun akkuen i producentens produkter. Kun på denne måde beskyttes akkuen mod farlig overbelastning.
Beskyt akkuen mod varme (f.eks. også mod varige solstråler, brand, snavs, vand og fugtighed). Der er risiko for eksplosion og kortslutning. |