Vedligeholdelse og ‌rengøring

Hvis det er nødvendigt at udskifte tilslutningsledningen, skal dette arbejde udføres af Bosch eller af en autoriseret kundeservice for Bosch el‑værktøj for at undgå sikkerhedsrisici.

ca. 8 timer før el-værktøjet slukkes automatisk pga. slidte kontaktkul, begynder visningen for skift af kontaktkul (14) at lyse rødt. Du kan stadig bruge el-værktøjet, indtil det slår fra.
Send el-værktøjet til Bosch-kundeservice. Adresser findes i afsnittet "Kundeservice og anvendelsesrådgivning".

Skift aldrig kun en af kontaktkullene!

Bemærk! Anvend kun kontaktkul, der er beregnet til dit produkt og som sælges af Bosch.

  • Løsn afdækningskappen (1) med en egnet skruetrækker.
  • Udskift de kul, der står under fjedertryk, og skru afdækningskappen på igen.

Hvis el-værktøjet vibrerer kraftigt ved boring, eller der ses en spalte ved styreskinnen, skal bredden af styreskinnespalten indstilles. Derved forhindres afknækning af indsatsværktøjer og beskadigelse af el-værktøjet.

  • Træk netstikket ud af stikkontakten, fjern indsatsværktøjer og kølemiddelsystem, og stil el-værktøjet på en fast, jævn og vandret flade.
  • Drej borenheden (46) opad med håndsvinget (4), til udsparingen sidder over den øverste skrue (47).
  • Løsn den øverste skrue (47) til den venstre styreskinne med unbrakonøglen (4 mm) (25).
  • Drej borenheden (46) helt op med håndsvinget (4).
  • Løsn de 3 nederste skruer (47) til den venstre styreskinne med unbrakonøglen (4 mm) (25).
  • Spænd de 4 skruer (48) med unbrakonøglen (3 mm) (25), og drej samtidig borenheden (46) op og ned med håndsvinget (4). Indstil herved den ønskede fremføringskraft.
  • Drej borenheden helt op, og skru de 3 nederste skruer (47) til den venstre styreskinne fast med unbrakonøglen (4 mm) (25).
  • Drej borenheden helt ned, og skru den øverste skrue (47) til den venstre styreskinne fast med unbrakonøglen (4 mm) (25).

For at sikre præcise boringer er det vigtigt at kontrollere laserstrålerne og evt. indstille dem igen efter intensiv brug.

  • For at tænde laseren skal du trykke tænd/sluk-kontakten for laser (7) i position "I".
  • Skru laserafdækningen (49) af.
  • Løsn skruen til holdeklemmen (51) noget.
  • Bevæg laserkrydset mod højre eller venstre, idet du drejer skruen (52) i den pågældende retning.
  • Bevæg laserkrydset mod indsatsværktøjet eller væk fra indsatsværktøjet, idet du drejer skruen (53) i den pågældende retning.
  • Spænd skruen til holdeklemmen (51) forsvarligt igen.
  • Skru laserafdækningen (49) fast igen.