Sikkerhedsanvisninger for blæsere
- Blæs ikke sundhedsskadelige materialer som f.eks. bøge- eller egetræsstøv, stenstøv, asbest. Disse stoffer betragtes som kræftfremkaldende.
- Blæs ikke væsker. Hvis der trænger væsker ind i blæseren, øges risikoen for elektrisk stød.
- Pas på omkringflyvende genstande fra produktet, der kan kvæste personer, der befinder sig i nærheden.
- Hold fingrene væk fra el-værktøjets åbninger, når det er i brug. Brug kun blæseren med monteret dyse. Der er risiko for tilskadekomst ved brug af den roterende blæser.
- Sørg for god udluftning på arbejdspladsen.
- Lad ikke børn benytte el-værktøjet uden opsyn. Børn kan komme til skade.
Brug personligt beskyttelsesudstyr såsom beskyttelsesbriller og åndedrætsværn. Når man bruger passende beskyttelsesudstyr, reduceres risikoen for at blive påvirket af farlige stoffer.
- Beskadiges akkuen, eller bruges den forkert, kan der sive dampe ud. Akkuen kan antændes eller eksplodere. Tilfør frisk luft, og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
- Åbn ikke akkuen. Fare for kortslutning.
- Akkuen kan blive beskadiget af spidse genstande som f.eks. søm eller skruetrækkere eller ydre kraftpåvirkning. Der kan opstå indvendig kortslutning, så akkuen kan antændes, ryge, eksplodere eller overophedes.
- Brug kun akkuen i produkter fra producenten. Kun på denne måde beskyttes batteriet mod farlig overbelastning.
Beskyt akkuen mod varme (f.eks. også mod varige solstråler, brand, snavs, vand og fugtighed). Der er risiko for eksplosion og kortslutning. |