Montering af slibeværktøj

Rengør slibespindlen (17) og alle dele, der skal monteres.

Tryk på spindellåsetasten (1) for at låse slibespindlen ved fastspænding og frigørelse af slibeværktøjerne.

Slibe-/skæreskive

Vær opmærksom på slibeværktøjernes dimensioner. Huldiameteren skal passe til holdeflangen. Brug hverken adaptere eller reduktionsstykker.

Sørg ved anvendelse af diamantskæreskiver for, at retningspilen på diamantskæreskiven og el-værktøjets omdrejningsretning (se retningspil på huset) stemmer overens.

Rækkefølgen ved montering kan ses på grafiksiden.

Bemærk! Hvis du monterer slibe- eller skæreskiver i kompositmateriale ved hjælp af den medfølgende holdeflange (9) og spændemøtrikken (13) eller lynspændemøtrikken (14), er det ikke nødvendigt at anvende mellemlag.

Når du fastgør slibe-/skæreskiven, skal du sætte holdeflangen med O-ringen (9) på slibespindlen (17) og skrue spændemøtrikken (13) på. Indstil spændemøtrikken (13), så den passer til den anvendte slibe-/skæreskive (se figurerne forrest i brugsanvisningen), og spænd den med spændenøglen se Lynspændemøtrik  .

I holdeflangen (9) er der rundt om centreringskraven indsat en plastdel (O-ring). Hvis O-ringen mangler eller er beskadiget, skal holdeflangen (9) altid udskiftes før videre anvendelse.