Udskiftning af HM/TC-høvlekniv
- Forsigtig ved skift af høvleknive. Tag ikke fat i høvleknivene ved skærekanterne. Du kan komme til skade på de skarpe skærekanter.
Anvend kun originale Bosch-HM/TC-høvleknive.
Høvleknivene i hårdmetal (HM/TC) har 2 skær og kan vendes. Hvis begge skærekanter er stumpe, skal høvleknivene (23) udskiftes. HM/TC-høvlekniven må ikke efterslibes.
Afmontering af høvlekniv (se billeder G–H)
- Hvis du vil vende eller udskifte høvleknivene, skal du dreje knivhovedet (16), indtil klembakken (15) står parallelt i forhold til høvlsålen (11).
- Løsn de 3 monteringsskruer (14) ca. 1-2 omdrejninger med Torx-nøglen (13). Klembakken (15) skal ikke tages af.
- Drej knivhovedet en smule, og skub med et stykke træ høvlekniven (23) sideværts ud af knivhovedet (16).
- Drej knivhovedet 180°, og afmonter den 2. høvlekniv.
Montering af høvlekniv (se billeder I–J)
Ved hjælp af høvleknivens føringsnot sikres altid en ensartet højdeindstilling, både ved udskiftning og ved vending.
Rengør om nødvendigt knivsædet i knivhovedet (16) og høvlekniven (23).
Når du monterer høvlekniven, skal du sikre, at den sidder perfekt i knivhovedets (16) holdeføring.
Høvlekniven skal monteres midt på høvlsålen (11) og justeres. Spænd derefter de 3 monteringsskruer (14) med Torx-nøglen (13). Overhold i den forbindelse den tilspændingsrækkefølge (①②③), der er angivet på klembakken (15).
Bemærk: Kontrollér, at monteringsskruerne (14) sidder godt fast, før du tager maskinen i brug. Drej knivhovedet (16) manuelt, og sørg for, at høvleknivene ikke rammer noget.