Ibrugtagning

Vælg driftstypen til el-værktøjet med slag-/drejestop-afbryderen (9).

  • For at skifte driftstype skal du trykke på udløserknappen (8) og dreje slag-/drejestop-afbryderen (9) i den ønskede position, indtil den går hørbart i indgreb.

Henvisning: Du må kun ændre driftstype, når el-værktøjet er slukket! Ellers kan el‑værktøjet blive beskadiget.

Position til hammerboring i beton eller sten

Position til boring uden slag i træ, metal, keramik og plast samt til skruning

Positionen Vario-Lock til indstilling af mejselposition
I denne position går slag-/drejestop-afbryderen (9) ikke i indgreb.

Position til mejsling

Med retningsomskifteren (13) kan du ændre el-værktøjets rotationsretning. Ved nedtrykket tænd/sluk-kontakt (7) er dette imidlertid ikke muligt.

  • Aktivér kun drejeretningsomskifteren (13) når el-værktøjet står stille.

Indstil altid drejeretningen til højreløb ved hammerboring, boring og mejsling.

  • Højreløb: Tryk retningsomskifteren (13) mod højre imod anslaget.

  • Venstreløb: Tryk retningsomskifteren (13) mod venstre imod anslaget.

  • For at tænde el-værktøjet skal du trykke på tænd/sluk-kontakten (7).
  • Når du vil slukke el-værktøjet, skal du slippe tænd/sluk-knappen (7).

Du kan regulere omdrejningstallet/slagtallet på det tændte el-værktøj trinløst, afhængigt af hvor langt du trykker tænd/sluk-knappen (7) ind.

Hvis du trykker let på tænd/sluk‑knappen (7), er omdrejningstallet lavt. Med tiltagende tryk øges omdrejningstallet/slagtallet.

Du kan låse mejslen i 36 stillinger. Derved kan du hver gang indtage den optimale arbejdsstilling.

  • Indsæt mejslen i værktøjsholderen.
  • Drej slag-/drejstop-afbryderen (9) til positionen "Vario-Lock".
  • Drej indsatsværktøjet til den ønskede mejselstilling.
  • Drej slag-/drejestop-afbryderen (9) i positionen "Mejsling". Derved låses værktøjsholderen.
  • Indstil drejeretningen til højreløb ved mejsling.