Sikkerhedsforskrifter til sømpistol
- Gå altid ud fra, at værktøjet indeholder søm. Skødesløs håndtering af sømpistolen kan føre til uventet udskydning af søm og personskade.
- Ret ikke værktøjet mod dig selv eller andre personer i nærheden. En uventet udløsning fører til udskydning af søm, hvilket kan forårsage kvæstelser.
- Betjen ikke værktøjet, før det er anbragt sikkert mod arbejdsemnet. Hvis værktøjet ikke har kontakt med arbejdsemnet, kan sømmet prelle af mod målet.
- Afbryd værktøjet fra strømkilden, hvis sømmet sidder fast i værktøjet. Hvis værktøjet er tilsluttet, kan det aktiveres ved et uheld, mens man fjerner sømmet.
- Vær forsigtig ved fjernelse af et fastsiddende søm. Mekanismen kan være under tryk, og sømmet kan blive skudt ud, mens du forsøger at afhjælpe en blokering.
- Brug ikke denne sømpistol til fastgørelse af elektriske ledninger. Den er ikke beregnet til elektriske ledningsinstallationer og kan beskadige isoleringen på elektriske ledninger, hvilket kan medføre elektrisk stød og brand.
- Afbryd sømpistolen fra strømforsyningen, når du isætter og udtager søm, foretager indstillinger eller skifter tilbehør. Sømpistolen kan blive aktiveret ved en fejl, hvis den er sluttet til strømforsyningen, hvilket kan resultere i kvæstelser.
- Vær forsigtig, når du håndterer søm, især når du sætter dem i og tager dem ud af pistolen. Sømmene er spidse og kan forårsage kvæstelser.
- Hold fingrene væk fra aftrækkeren, når du ikke betjener sømpistolen, og når du går fra én betjeningsposition til en anden. Hvis du kommer til at trykke på aftrækkeren ved et uheld, affyres der et søm, som kan forårsage kvæstelser.
- Hold fast om sømpistolens isolerede gribeflader, når du udfører arbejde, hvor sømmet kan komme i kontakt med skjulte kabler. Hvis et søm kommer i kontakt med en "strømførende" ledning, kan blottede metaldele på sømpistolen blive "strømførende", og der er risiko for elektrisk stød.
- Hold godt fast om sømpistolen, når du betjener den. Hvis sømpistolen springer uventet tilbage, kan den blive aktiveret igen og forårsage kvæstelser.
- Hold alle kropsdele som f.eks. hænder og ben væk fra værktøjets affyringsretning. Sømmet kan trænge gennem arbejdsemnet og ind i enhver bagvedliggende genstand og forårsage kvæstelser.
- Når du bruger sømpistolen, skal du holde alle kropsdele som hænder og ben væk fra det område, hvor sømmene rammer ind i arbejdsemnet. Sømmet kan blive afbøjet og slået tilbage fra arbejdsemnet og forårsage kvæstelser.
- Anvend egnede søgeinstrumenter til at finde frem til skjulte forsyningsledninger, eller kontakt det lokale forsyningsselskab. Kontakt med elektriske ledninger kan føre til brand og elektrisk stød. Beskadigelse af en gasledning kan føre til eksplosion. Beskadigelse af en vandledning kan føre til materiel skade.
- Beskadiges akkuen, eller bruges den forkert, kan der sive dampe ud. Akkuen kan antændes eller eksplodere. Tilfør frisk luft, og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
- Åbn ikke akkuen. Fare for kortslutning.
- Akkuen kan blive beskadiget af spidse genstande som f.eks. søm eller skruetrækkere eller ydre kraftpåvirkning. Der kan opstå indvendig kortslutning, så akkuen kan antændes, ryge, eksplodere eller overophedes.
- Brug kun akkuen i produkter fra producenten. Kun på denne måde beskyttes batteriet mod farlig overbelastning.
Beskyt akkuen mod varme (f.eks. også mod varige solstråler, brand, snavs, vand og fugtighed). Der er risiko for eksplosion og kortslutning. |