Nivelleringsautomatik
Arbejde med automatisk nivellering
Stil måleværktøjet på et fast, vandret underlag, eller fastgør det på drejeholderen (13) eller stativet (23).
Skub tænd/sluk-kontakten (2) til positionen " On" for at arbejde med nivelleringsautomatik.
Nivelleringsautomatikken udligner automatisk ujævnheder i selvnivelleringsområdet på ±4°. Nivelleringen er afsluttet, så snart laserlinjerne ikke længere bevæger sig.
Hvis automatisk nivellering ikke er mulig, f.eks. fordi måleværktøjets ståflade afviger mere end 4° fra vandret, blinker laserstrålerne i hurtig takt.
Opstil i så fald måleværktøjet vandret, og vent på selvnivelleringen. Så snart måleværktøjet befinder sig inden for selvnivelleringsområdet på ±4°, lyser laserstrålerne konstant.
Ved rystelser eller positionsændringer under driften nivelleres måleværktøjet igen automatisk. Kontrollér efter nivelleringen laserstrålernes position i forhold til referencepunkterne for at undgå fejl ved en forskydning af måleværktøjet.
Arbejde med pendullås
Skub tænd/sluk-knappen (2) til positionen " On" for at arbejde med pendullås. Visningen Pendullås (8) lyser rødt, og laserlinjerne blinker konstant i langsom takt.
Ved arbejde med pendullås er automatisk nivellering slået fra. Du kan holde måleværktøjet frit i hånden eller stille det på et hældende underlag. Laserstrålerne nivelleres ikke længere og forløber ikke længere nødvendigvis lodret i forhold til hinanden.