Værktøjsskift (se billede A)
- Drej drivenheden helt op med håndsvinget (4).
- Sørg for, at indsatsværktøjerne er fri for fedt.
- Indsæt styrestiften (26) i borekronen (27) (TCT- og HSS-borekroner kræver styrestifter med forskellige diametre).
- Stik borekronen med styrestiften ind i borekroneadapteren (22), og spænd skruerne med unbrakonøglen (6 mm) (25).
Brug så vidt muligt en borekrone med Weldon-skaft. - Indsæt borekroneadapteren i værktøjsholderen (12).
- Forbind kølemiddelslangen (37) med tilslutningsstudsen på borekroneadapteren.
Værktøj med morsekonus MK2:
- Isæt værktøjet direkte i værktøjsholderen (12).
Værktøj med morsekonus MK1:
- Isæt værktøjet i reduktionskappen (MK2/MK1) (30).
- Stik reduktionskappen med isat værktøj ind i værktøjsholderen (12).
Værktøj med cylindrisk skaft:
- Skru tandkransborepatronen (32) på kegledornen (33), og isæt værktøjet.
- Stik kegledornen med iskruet tandkransborepatron ind i værktøjsholderen (12).
- Sørg for, at værktøjet er sikkert i indgreb.
- Brug ikke vold ved isætning af morsekeglen/kegledornen. Dette kan føre til beskadigelser på værktøjsholderen og det isatte værktøj.
- Stik MK2-uddriverkilen (34) ind i åbningen (13), så den affasede kant peger nedad.
Er det ikke muligt at stikke uddriverkilen (34) gennem drivspindlen, skal du dreje indsatsværktøjet en smule. - Tryk uddriverkilen (34) mod værktøjet ved hjælp af en hammer, og løsn indsatsværktøjet fra værktøjsholderen.