Kontrol og indstilling af grundindstillinger

For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug.
Dette kræver erfaring og tilsvarende specialværktøj.

Dette arbejde gennemføres hurtigt og pålideligt af en Bosch-servicetekniker.

Bemærk: El-værktøjet skal være tilsluttet til strømforsyningen, hvis laserfunktionen skal testes.

  • Betjen aldrig tænd/sluk-knappen, mens laseren justeres (f.eks. ved at bevæge værktøjsarmen). En utilsigtet start af el-værktøjet kan føre til kvæstelser.
  • Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (37) indtil hakket (14) for 0°. Armen (12) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol (se billedet T1)

  • Tegn en lige snitlinje på emnet.
  • Før glidearmen (27) langsomt ned med håndgrebet (1).
  • Positionér emnet på en sådan måde, at savklingens tænder flugter med snitlinjen.
  • Hold emnet fast i denne position og før glidearmen langsomt opad igen.
  • Spænd emnet fast.
  • Tænd for laserstrålerne med kontakten (59).

Laserstrålerne skal i hele længden være på emnet i den samme afstand fra den markerede snitlinje til højre og venstre, også når glidearmen føres nedad.

Fjernelse af laserbeskyttelseskappe (se billedet T2)

  • Løsn de to skruer (62) på laserbeskyttelseskappen (26) med unbrakonøglen (4 mm) (16).
    Bemærk: Den forreste skrue på laserbeskyttelseskappen nås ved at svinge glidearmen en smule nedad, til unbrakonøglen kan stikkes gennem en af slidserne på pendulbeskyttelsesskærmen.

Indstilling af flugtning (se billedet T3)

  • Fjern laserbeskyttelseskappen (26).

1. Indstilling af højre laserstråle:

  • Drej den bageste indstillingsskrue (63) med unbrakonøglen (17), indtil den højre laserstråle er parallel med hele den angivne skærelinje på emnet.
    Herved bevæges den venstre laserstråle med.

En drejning mod venstre bevæger laserstrålen fra venstre til højre, en drejning mod højre bevæger laserstrålen fra højre til venstre.

2. Indstilling af venstre laserstråle:

  • Skru på den forreste indstillingsskrue (63) med unbrakonøglen ((17), indtil den venstre laserstråle har samme afstand til den angivne skærelinje på emnet som den højre laserstråle.

En drejning mod venstre bevæger laserstrålen fra venstre til højre, en drejning mod højre bevæger laserstrålen fra højre til venstre.

  • Fastgør laserbeskyttelseskappen (26) igen.

Indstilling af parallelitet (se billedet T4)

  • Fjern laserbeskyttelseskappen (26).
  • Løsn fastgørelsesskruen (64) (ca. 1-2 omdrejninger) med unbrakonøglen (17). Drej ikke skruen helt ud.
  • Forskyd laserens monteringsplade til højre eller venstre, til laserstrålerne i hele deres længde er parallel med den markerede snitlinje på emnet.
  • Hold laserens monteringsplade i denne position, og spænd fastgørelsesskruen (64) fast igen.
  • Kontrollér efter indstillingen, at laserstrålen stadigvæk flugter med snitlinjen. Indstil om nødvendigt laserstrålerne en gang til med stilleskruerne (63).
  • Fastgør laserbeskyttelseskappen (26) igen.

Indstilling af den sidevendte afvigelse, når glidearmen bevæges (se billedet T5)

  • Fjern laserbeskyttelseskappen (26).
  • Løsn de to fastgørelsesskruer (65) (ca. 1-2 omdrejninger) med unbrakonøglen (17).
    Drej ikke skruerne helt ud.
  • Forskyd laserens hus til højre eller venstre, til laserstrålerne ikke mere afviger i siden, når glidearmen bevæges ned.
  • Kontrollér efter indstillingen, at laserstrålen stadigvæk flugter med snitlinjen. Indstil om nødvendigt laserstrålerne en gang til med stilleskruerne (63).
  • Hold laserens hus i denne position, og spænd fastgørelsesskruerne (65) fast igen.
  • Fastgør laserbeskyttelseskappen (26) igen.

  • Stil el-værktøjet i transportstilling.
  • Drej savbordet (37) indtil hakket (14) for 0°. Armen (12) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol (se billedet U1)

  • Indstil en vinkellære til 90°, og stil den på savbordet (37).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (39) over hele længden.

Indstilling (se billedet U2)

  • Løsn spændegrebet (13).
  • Løsn de to stilleskruer (66) (mindst 1 omdrejning) med en topnøgle (10 mm).
  • Løsn stilleskruen (68) (ca. 3 omdrejninger) med unbrakonøglen (4 mm) (16).
  • Skru stilleskruen (67) så langt ind eller ud med unbrakonøglen (4 mm) (16), at vinkellærens benforlænger flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd spændegrebet (13) fast igen. Spænd herefter først stilleskruen (68) og så stilleskruerne (66) igen.

Hvis vinkelviserne (32) og (20) ikke er på linje med 0°-mærkerne på skalaen (31) efter indstillingen, skal fastgørelsesskruerne på vinkelviserne løsnes med en stjerneskruetrækker, og vinkelviserne skal indstilles langs med 0°-mærkerne.

  • Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (37) indtil hakket (14) for 0°. Armen (12) skal falde mærkbart i hak.
  • Træk den venstre justerbare anslagsskinne (5) helt ud.
  • Løsn spændegrebet (13), og sving glidearmen på håndgrebet (1) helt til venstre (45°).

Kontrol (se billedet V1)

  • Indstil en vinkellære til 45°, og stil den på savbordet (37).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (39) over hele længden.

Indstilling (se billedet V2)

  • Skru stilleskruen (69) så langt ind eller ud med en gaffelnøgle (8 mm) , at vinkellærens benforlænger flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd spændegrebet (13) fast igen.

Hvis vinkelviserne (32) og (20) ikke er på linje med 45°-mærkerne på skalaen (31) efter indstillingen, kontrolleres først 0°-indstillingen for den lodrette geringsvinkel og vinkelviserne en gang til. Herefter gentages indstillingen af 45°-geringsvinklen.

  • Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (37) indtil hakket (14) for 0°. Armen (12) skal falde mærkbart i hak.
  • Træk den højre justerbare anslagsskinne (5) helt ud.
  • Løsn spændegrebet (13).
  • Vip glidearmen på håndgrebet (1) ud af 0°-positionen en smule til venstre, og drej drejeknoppen (38), til det højre lodrette geringsvinkelområde vises.

  • Sving glidearmen på håndgrebet (1) helt til højre (45°).

Kontrol (se billedet W1)

  • Indstil en vinkellære til 135°, og stil den på savbordet (37).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (39) over hele længden.

Indstilling (se billedet W2)

  • Skru stilleskruen (70) så langt ind eller ud med en gaffelnøgle (8 mm) , at vinkellærens benforlænger flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd spændegrebet (13) fast igen.

Hvis vinkelviserne (32) og (20) ikke er på linje med 45°-mærkerne på skalaen (31) efter indstillingen, kontrolleres først 0°-indstillingen for den lodrette geringsvinkel og vinkelviserne en gang til. Herefter gentages indstillingen af 45°-geringsvinklen.

  • Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (37) indtil hakket (14) for 0°. Armen (12) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol (se billedet X1)

  • Indstil vinkellæren til 90°, og læg den mellem anslagsskinnen (6) og savklingen (39) på savbordet (37).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (39) over hele længden.

Indstilling (se billede X2)

  • Løsn alle fire indstillingsskruer (71) med unbrakonøglen (4 mm) (16), og drej savbordet (37) sammen med skalaen (36), indtil vinkellærens benforlænger flugter med savklingen i hele længden.
  • Spænd skruerne igen.

Hvis vinkelviseren (57) ikke er på linje med skalaens 0°-mærke (36), når indstillingen er færdig, skal du løsne skruen (72) med en stjerneskruetrækker og indstille vinkelviseren langs med 0°-mærket.

Spændegrebets klemmekraft (13) kan efterjusteres.

Kontrol

  • Spændegrebets klemmekraft skal holde glidearmens position sikkert, hver gang der udføres en lodret geringsvinkel.

Indstilling

  • Løsn spændegrebet (13).
  • Skru stilleskruen mod uret (73) med en topnøgle (17 mm) for at reducere klemmekraften, eller skru den med uret for at øge klemmekraften.
  • Indstil en lodret geringsvinkel, spænd grebet (13) igen, og kontrollér, om den ønskede klemmekraft er nået.