Måleprocedure
Når måleværktøjet tændes første gang, befinder det sig i funktionen Længdemåling. Hver gang måleværktøjet efterfølgende tændes, befinder det sig i den senest anvendte målefunktion.
Til målingens referenceniveau findes der tre indstillinger. se Vælg referenceniveau
- Anbring måleværktøjet på det ønskede startpunkt for målingen (f.eks. en væg).
- Når du har tændt måleværktøjet med knappen , skal du trykke kort på knappen for at tænde laseren.
- Tryk på knappen for at foretage målingen.
Efter målingen slukkes laserstrålen. Gentag denne procedure for at foretage endnu en måling.
Måleværdier og slutresultater kan adderes og subtraheres.
Måleværdien vises typisk i løbet af 0,5 s og senest efter ca. 4 s.
Målingens varighed afhænger af afstanden, lysforholdene og målfladens refleksionsegenskaber. Efter målingen slukkes laserstrålen automatisk.
- Måleværktøjet må ikke bevæges, mens der måles (med undtagelse af funktionen Konstant måling). Anbring derfor helst måleværktøjet op ad en fast anslags- eller underlagsflade.
- Modtagelinsen (15) og laserstrålingens udgang (16) må ikke være tildækket ved måling.
Indvirkninger på måleområdet
Måleområdet afhænger af lysforholdene og målfladens refleksionsegenskaber.
Brug laserbrillerne (25) (tilbehør) og lasermåltavlen (23) (tilbehør) for at sikre en bedre synlighed af laserstrålen ved kraftigt fremmed lys, eller sørg for at skyggelægge målfladen.
Indvirkninger på måleresultatet
På grund af fysiske virkninger kan det ikke udelukkes, at der ved måling på forskellige overflader sker fejlmålinger. Hertil hører:
- transparente overflader (f.eks. glas, vand)
- spejlende overflader (f.eks. poleret metal, glas)
- porøse overflader (f.eks. isoleringsmaterialer)
- strukturerede overflader (f.eks. rå puds. natursten).
Brug i givet fald lasermåltavlen (23) (tilbehør) på disse overflader.
Der kan desuden forekomme fejlmålinger, hvis der sigtes mod skrå målflader.
Desuden kan luftlag med forskellige temperaturer eller indirekte modtagne refleksioner påvirke måleværdien.