Funktionsmåde (se billede A)
Med måleværktøjet kontrolleres underlaget i sensorområdet (11) i måleretning A indtil den maksimale registreringsdybde.
Ved hver måling søges der automatisk efter metalobjekter (f.eks. kobberrør eller armeringsstål) og spændingsførende ledninger (50–60 Hz).
Sæt måleværktøjet an mod den overflade, der skal kontrolleres. Lysringen (2) lyser for at vise, at enheden er klar til at måle.
Hold fast om måleværktøjet på grebsfladen (8). Skift ikke greb under målingen, og ræk især ikke ind i sensorområdet (11).
Bevæg hele tiden måleværktøjet i en lige linje i retningen B med et let tryk over overfladen uden at løfte det eller ændre tryk. Måleværktøjet skal som hovedregel bevæges på tværs i forhold til det objekt, der søges efter. Hvis du ikke ved, hvordan objektet i væggen vender, skal du foretage en krydsmåling (se billedet B).
Visning af placering:
- Hvis der ikke findes noget objekt under sensorområdet, lyser lysringen (2) grønt, og der lyder en signaltone.
- Hvis måleværktøjet nærmer sig et objekt, lyser lysringen (2) rødt. Jo nærmere du kommer, desto hurtigere lyder signaltonen.
- Når du er over midten, lyser visningen af objektmidten (1), og signaltonen lyder konstant. Lysringen (2) lyser stadig rødt.
- Fjern måleværktøjet fra objektet, så visningen af objektmidten (1) forsvinder, og signaltonen bliver langsommere.
Første gang der køres hen over objektet, vises midten og grænserne groft.
For at lokalisere midten af objektet præcist skal du bevæge måleværktøjet tilbage i retning mod objektet uden at løfte det, indtil objektmidten vises igen (visningen af objektmidten (1) lyser).
For at kunne se objektets grænser mere nøjagtigt skal du bevæge måleværktøjet fra objektets midte i en lige linje videre, indtil lysringen (2) ikke længere lyser rødt.
Hvis der findes en spændingsførende ledning, lyser visningen af spændingsførende ledninger (4).
Hvis der findes et metalobjekt (f.eks. armeringsjern, kobberrør), lyser visningen af metalobjekter (5).
Markeringsåbningen (3) ligger over midtpunktet for målingen. Her kan du markere midten af eller grænserne for et objekt efter behov.
Bemærk! Når du har markeret et objekt gennem markeringsåbningen (3) (f.eks. med en stift), skal du starte en ny måling, da målingen kan blive påvirket af stiften.
- Ledningen skal stå under spænding. Slut derfor strømforbrugere (f.eks. lamper, enheder) til den strømledning, du søger efter. Tænd for strømforbrugeren for at sikre, at strømledningen står under spænding.
- Signalet på 50 til 60 Hz fra strømledningen skal nå frem til måleværktøjet. Hvis ledningen ligger i en fugtig væg (f.eks. som følge af luftfugtighed > 50 %), bag metalfolier (f.eks. fra dampspærrer) eller i et tomrør, når signalet ikke frem til måleværktøjet, og ledningen kan ikke findes.
- Måleværktøjet skal være godt jordet. Hold godt fat om det i grebsfladen (8) uden at bruge handsker. Sørg for, at du selv har god kontakt med jorden. Isolerede sikkerhedssko, stiger eller stilladser kan hæmme kontakten. Selve gulvet skal også være jordet, da ledningen ellers ikke kan lokaliseres.
- Signalet på 50 til 60 Hz fra strømledningen skal være stærkere via ledningen end i den direkte omgivelse. Hvis væggen er meget fugtig eller dårligt jordet, er signalet lige stærkt på hele væggen. Måleværktøjet angiver over et stort område, at der blev fundet et signal, men kan ikke detektere ledningen nøjagtigt.
I sådan en situation kan det hjælpe, hvis du holder din frie hånd mod væggen i en afstand på 20-30 cm fra måleværktøjet, så signalet afledes fra væggen. Placeringen af den frie hånd må dog ikke ændres under målingen.
- Flerfasede strømledninger (drejestrøms- eller stærkstrømskabler) kan ikke findes som spændingsførende ledning, da signalet fra de forskellige faser ophæver hinanden. Men du kan finde flerfasede strømledninger i lave dybde som metalobjekter.
- Ledende vægoverflader som f.eks. visse fliser kan medføre, at strømledninger ikke vises, eller at lysringen (2) lyser rødt over et stort område.
- Fladtliggende strømledninger (indtil maks. 2-3 cm dybde) kan desuden vises som metalobjekter. Dette gælder dog ikke litzekabler.
- Sluk strømforbrugere, og gør strømførende ledninger strømløse, før du borer, saver eller fræser i vægge, lofter eller gulve. Kontrollér, at genstande, som er anbragt på jorden, ikke er strømførende, når du har afsluttet arbejdet.
- Bredere objekter kan kendes på, at lysringen (2) lyser rødt i et bredere område. Under visse omstændigheder vises brede objekter derfor ikke i hele deres udstrækning.
- Før du borer, saver eller fræser i vægge, skal du via andre informationskilder først sikre dig, at der ikke er skjulte farer. Da måleresultaterne kan påvirkes af omgivelserne og væggens beskaffenhed, kan der være fare, selvom signaltonen ikke yder og lysringen (2) lyser grønt.