Sikkerhedsinstrukser
Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. Overholdes sikkerhedsinstrukserne og anvisningerne ikke, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Opbevar alle advarselshenvisninger og instrukser til senere brug.
- Kontrollér altid højttaleren før brug. Brug den ikke, hvis den er beskadiget. Åbn aldrig højttaleren på egen hånd, og sørg for, at reparationer kun udføres af kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes originale reservedele. Beskadigede højttalere øger risikoen for elektrisk stød.
- Indstil højttaleren til en moderat lydstyrke ved længere tids brug. Høj lydstyrke over en længere periode kan føre til høreskader.
- Akkuen må ikke ændres eller åbnes. Fare for kortslutning.
- Beskadiges akkuen, eller bruges den forkert, kan der sive dampe ud. Akkuen kan antændes eller eksplodere. Tilfør frisk luft, og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
- Hvis akkuen anvendes forkert, eller den er beskadiget, kan der slippe brændbar væske ud af akkuen. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skal du skylle med vand. Søg læge, hvis du får væsken i øjnene. Akku-væske kan give hudirritation eller forbrændinger.
- Akkuen kan blive beskadiget af spidse genstande som f.eks. søm eller skruetrækkere eller ydre kraftpåvirkning. Der kan opstå indvendig kortslutning, så akkuen kan antændes, ryge, eksplodere eller overophedes.
- Ikke-benyttede akkuer må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batteri-kontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
- Brug kun akkuen i produkter fra producenten eller AMPShare-partneren. Kun på denne måde beskyttes batteriet mod farlig overbelastning.
- Oplad kun akkuerne med ladere, der er anbefalet af fabrikanten. En lader, der er egnet til en bestemt type akkuer, må ikke benyttes med andre akkuer – brandfare.
Beskyt akkuen mod varme (f.eks. også mod varige solstråler, brand, snavs, vand og fugtighed). Der er risiko for eksplosion og kortslutning. |
Navnet Bluetooth® og logoerne er registrerede varemærker tilhørende Bluetooth SIG, Inc. Enhver brug af dette navn/disse logoer, som Robert Bosch Power Tools GmbH foretager, sker på licens.