Opladning
- Kontrollér netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på ladeaggregatets typeskilt.
- Sørg for, at ladeporte (1) og akku-kontakter er rene. Sørg for, at akkuerne er helt isat.
Opladningen starter, så snart stikket er sat i stikkontakten, og akkuen er anbragt i laderen. Hvis opladningen starter med flere akkuer isat samtidig, oplades de efter hinanden i den retning og rækkefølge, som pilene angiver (2) (mod uret).
Akkuerne oplades efter hinanden i to ladecyklusser.
- I første ladecyklus sker opladningen af alle isatte akkuer op til ca. 80 % af kapaciteten.
- I anden ladecyklus sker opladningen fra ca. 80 %, indtil akkuen er helt opladet. Anden ladecyklus starter, når alle isatte akkuer er opladet til ca. 80 %.
Hvis akkuen er opladet mere end ca. 80 %, springes den første opladningscyklus over, og der oplades først i den anden opladningscyklus, indtil batteriet er helt opladet. Hvis du i anden ladecyklus isætter en akku med en kapacitet på under ca. 80 %, oplades den med det samme. Når denne akku er opladet til ca. 80 %, defineres laderækkefølgen igen. Den næste akku, der oplades i anden ladecyklus, følger pilenes rækkefølge (2) på laderen (mod uret).
- Der kan kun oplades, hvis akkuens temperatur ligger inden for det tilladte ladetemperaturområde (0-45 °C).
Takke være den intelligente opladning registreres akkuens ladetilstand automatisk, så akkuen oplades med den optimale ladestrøm afhængigt af akkutemperatur og -spænding.
Når driftstiden pr. opladning forkortes væsentligt, er det tegn på, at akkuerne er slidt op og skal udskiftes.
Ved kontinuerlige eller flere efter hinanden følgende ladecyklusser uden afbrydelse kan laderen blive varm. Dette er ikke en grund til bekymring og ikke tegn på en teknisk defekt ved laderen.