Ibrugtagning

Fra fabrikken er metaloverfladerne beskyttet mod korrosion med en belægning. Dette beskyttelseslag fordamper ved den første ibrugtagning.

På grund af produktionsprocessen kan varmluftspistolen have misfarvninger på dysen (1). Der er ikke tale om beskadigelser, og varmluftspistolens funktion påvirkes ikke.

Med effekttrinindstillingen (3) kan du vælge mellem 2 forskellige effekttrin. Ved omskiftningen blinker LED-arbejdslyset kort:

  • Trin 300 °C
    Med dette trin kan du f.eks. optø vandrør eller bearbejde krympeslanger. Efter at du har tændt, nås temperaturen på mindre end 6 sek. Med en fuldt opladet 8-Ah-akku er driftstiden op til 21 min.
  • Trin 500 °C
    Med dette trin kan du f.eks. fjerne maling.

Oplysningerne om opvarmningstiden refererer til målinger ved rumtemperatur.

For at tænde skal du først trykke på oplåsningsknappen (4) og derefter på tænd/sluk-knappen (5). Efter start kan du slippe oplåsningsknappen (4), og der skal ikke trykkes mere på oplåsningsknappen (4) under arbejdet.

Ved start af varmluftspistolen tændes LED-arbejdslyset (6) og oplyser arbejdsområdet.

For at slukke skal du slippe tænd/sluk-knappen (5).

Stil varmluftspistolen på akkuen (8) for at lade den køle af.

Hvis akkuen (8) under arbejdet tages af varmluftspistolen og med stadig trykket tænd/sluk-knap (5) isættes igen, aktiveres genstartsbeskyttelsen. LED-arbejdslyset (6) blinker, og varmluftspistolen starter ikke.

Slip tænd/sluk-knappen (5), og tænd derefter varmluftspistolen som normalt.

Hvis akkuen (8) bliver for varm under arbejdet, reduceres effekten. LED-arbejdslyset (6) blinker langsomt, så længe der trykkes på tænd/sluk-knappen (5).

Hvis varmluftspistolen fortsat benyttes, og temperaturen i akkuen stiger yderligere, slukkes varmluftspistolen automatisk.

Varmluftspistolen er kompatibel med alle tilgængelige 18 V Bosch Professional akkuer.

Ved brug af varmluftspistolen med akkuer, der er mindre end de anbefalede 4 Ah, opnår varmluftspistolen imidlertid ikke sin fulde ydeevne på trinnet 500 °C (temperaturen nås ikke, og luftmængden reduceres). For at vise at varmluftspistolen arbejder med nedsat effekt, blinker LED-arbejdslyset (6) flere gange i langsom takt, når du tænder.

LED-arbejdslyset (6) benyttes også som status-LED-visning.

Tilbagemelding via LED

Hændelsesbeskrivelse

Kort blink

Ændring af temperatur

Flere blink ved start af varmluftspistolen

Reduceret effekt (brug af akku < 4 Ah)

Blink i langsom takt, så længe der trykkes på tænd/sluk-knappen (5)

Genstartsbeskyttelse

Overophedningsbeskyttelse for akkuen

Blink i hurtig takt, så længe der trykkes på tænd/sluk-knappen (5)

Intern fejl

Hvis der vedvarende vises en intern fejl i varmluftspistolen (varmluftspistolen starter ikke eller slukkes, hvis den allerede er i brug), bedes du kontakte vores kundeservice.