Arbejdseksempler (se billeder A–C)
Illustrationerne af arbejdseksemplerne finder du på grafiksiderne.
Afstanden fra dysen til emnet afhænger af materialet, der skal bearbejdes (metal, plast osv.), og af den planlagte bearbejdningsmetode.
Den optimale temperatur til den pågældende anvendelse kan findes ved at udføre et praktisk forsøg.
Udfør altid en test af luftmængde og temperatur. Start med en større afstand og et lavt effekttrin. Tilpas derefter afstanden og effekttrinet efter behov.
Hvis du ikke er sikker på, hvilket materiale du bearbejder, eller hvordan varmluften påvirker materialet, skal du teste virkningen på et skjult sted.
Du kan arbejde uden tilbehør ved alle arbejdseksempler. Anvendelse af de foreslåede tilbehørsdele vil dog forenkle arbejdet og give et væsentligt bedre resultat.
Til denne varmluftspistol kan du benytte alle dyser, der fås som tilbehør hos Bosch.
- Forsigtig ved dyseskift! Rør ikke ved den varme dyse. Lad varmluftspistolen køle af, og brug beskyttelseshandsker ved dyseskift. Du kan brænde dig på den varme dyse.
Sæt fladdysen (11) på. Blødgør lakken kortvarigt med varm luft, og løft den af med en ren spatel. Hvis malingen udsættes for opvarmning over længere tid, kan den brænde fast og være vanskelig at fjerne.
Mange typer lim kan blødgøres med opvarmning. Når limen er opvarmet, kan du adskille samlinger eller fjerne overskydende lim.
- Kontrollér før opvarmning, at der rent faktisk er tale om en vandledning. Det kan være svært at se forskel på vandledninger og gasledninger. Gasledninger må under ingen omstændigheder opvarmes.
Sæt vinkeldysen (12) på. Når du opvarmer frosne områder, skal du arbejde fra udløbet i retning mod indløbet.
Opvarm plastrør samt forbindelser mellem rørstykker særlig forsigtigt for at undgå beskadigelse.