Montering af slibeværktøj

Rengør slibespindlen (25) og alle dele, der skal monteres.

Tryk på spindellåsetasten (2) for at låse slibespindlen ved fastspænding og frigørelse af slibeværktøjerne.

Slibe-/skæreskive

Vær opmærksom på slibeværktøjernes dimensioner. Huldiameteren skal passe til holdeflangen. Brug hverken adaptere eller reduktionsstykker.

Sørg ved anvendelse af diamantskæreskiver for, at retningspilen på diamantskæreskiven og el-værktøjets omdrejningsretning (se retningspil på huset) stemmer overens.

Rækkefølgen ved montering kan ses på grafiksiden.

Bemærk! Hvis du monterer slibe- eller skæreskiver i kompositmateriale ved hjælp af den medfølgende holdeflange (14) og spændemøtrikken (21) eller lynspændemøtrikken (22), er det ikke nødvendigt at anvende mellemlag.

Når du fastgør slibe-/skæreskiven, skal du sætte holdeflangen med O-ringen (14) på slibespindlen (25) og skrue spændemøtrikken (21) på. Indstil spændemøtrikken (21), så den passer til den anvendte slibe-/skæreskive (se figurerne forrest i brugsanvisningen), og spænd den med spændenøglen se Lynspændemøtrik  .

Henvisning til GWS 17-125 SB og GWS 17-125 PSB: Holdeflangen (14) skal ikke monteres, da den allerede er fastmonteret.
Når slibe- eller skæreskiven skal løsnes, kræver det et højere løsnemoment for spændemøtrikken (21).
Når du bruger lynspændemøtrikken (22) se Lynspændemøtrik  , kræver det ikke noget højere løsnemoment.

I holdeflangen (14) er der rundt om centreringskraven indsat en plastdel (O-ring). Hvis O-ringen mangler eller er beskadiget, skal holdeflangen (14) altid udskiftes før videre anvendelse.

Henvisning til GWS 17-125 SB og GWS 17-125 PSB: Der anvendes en O-ring. Hvis denne O-ring mangler, er beskadiget, eller hvis holdeflangen kan løsnes helt fra spindlen, skal holdeflangen udskiftes af en tekniker, som er godkendt af Bosch.