Indstilling af vandrette geringsvinkler
For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug.
Dette kræver erfaring og tilsvarende specialværktøj.
Dette arbejde gennemføres hurtigt og pålideligt af en Bosch-servicetekniker.
Henvisning til indstilling af vandret geringsvinkel > 45°:
Før indstilling af geringsvinklen skal du trække savbordsforlængelsen (29) og den indstillelige anslagsskinne (2) helt ud.
For hurtigere og mere præcist at kunne indstille ofte benyttede vandrette geringsvinkler er savbordet forsynet med hak (27):
venstre | højre |
---|---|
0° | |
45°; 31,6°; 22,5°; 15° | 15°; 22,5°; 31,6°; 45°; 60° |
- Løsn låseknoppen (23), hvis den er spændt.
- Træk i armen (24), og drej savbordet (20), til det ønskede hak til højre eller venstre.
- Slip derefter armen. Armen skal falde rigtigt i hak.
- Spænd låseknoppen (23) igen.
Den vandrette geringsvinkel kan indstilles i et område fra 52° (venstre side) til 60° (højre side).
- Løsn låseknoppen (23), hvis den skulle være spændt.
- Træk i armen (24), og tryk samtidig på låseklemmen (22), til den går i indgreb i den dertil beregnede not. Derved kan savbordet bevæges frit.
- Drej savbordet (20) til højre eller venstre med låseknoppen, til vinkelviseren (26) viser den ønskede, vandrette geringsvinkel.
- Spænd låseknoppen (23) igen.
- For at løsne armen (24) igen (til indstilling af vandrette standardgeringsvinkler) skal du trække armen opad.
Låseklemmen (22) springer tilbage i sin oprindelige position, og armen (24) kan igen gå i indgreb i hakkene (27).