Sikkerhedsinstrukser
Læs og følg samtlige anvisninger. Hvis inspektionskameraet ikke anvendes i overensstemmelse med de foreliggende anvisninger, kan funktionen af de integrerede beskyttelsesforanstaltninger i inspektionskameraet blive forringet. OPBEVAR ANVISNINGERNE ET SIKKERT STED.
- Sørg for, at inspektionskameraet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig sikkerhed af inspektionskameraet.
- Brug ikke inspektionskameraet i eksplosionsfarlig atmosfære, hvor der er brændbare væsker, gasser eller støv. I inspektionskameraet kan der opstå gnister, der antænder støv eller dampe.
- Tag altid akkuen ud af inspektionskameraet, før du udfører arbejde på inspektionskameraet (f.eks. montering, vedligeholdelse osv.) samt ved transport og under opbevaring.
- Tag batterierne ud af inspektionskameraet, hvis du ikke skal bruge det i længere tid. Batterierne kan korrodere og selvaflade ved længere tids opbevaring.
- Ret ikke lysstrålen mod personer eller dyr og ret ikke blikket ind i lysstrålen, heller ikke fra stor afstand.
- Kontrollér arbejdsområdet, før du tager inspektionskameraet i brug. Inden del af inspektionskameraet må komme i kontakt med elektriske ledninger, bevægelige dele eller kemiske stoffer. Afbryd strømmen fra elektriske ledninger, der løber i arbejdsområdet. På den måde forhindrer du risikoen for eksplosioner, stød og materielle skade.
- Bær passende personlige værnemidler som sikkerhedsbriller, sikkerhedshandsker eller åndedrætsværn, hvis der er sundhedsskadelige stoffer i arbejdsområdet. Afløbsrør og lignende områder kan indeholder stoffer i fast form, flydende form eller gasform, som er giftige, smittefarlige, ætsende eller sundhedsfarlige.
- Vær ekstra opmærksom på renligheden, hvis du arbejder på steder med sundhedsfarlige stoffer. Spis ikke, mens du arbejder. Undgå kontakt med de sundhedsfarlige stoffer, og vask hænder og andre kropsdele, som kan have været i kontakt med stofferne, med varmt sæbevand. Derved reduceres sundhedsfaren.
- Stå ikke i vand, mens du bruger inspektionskameraet. Arbejde i vand medfører risiko for elektrisk stød.
- Åbn ikke akkuen. Fare for kortslutning.
- Beskadiges akkuen, eller bruges den forkert, kan der sive dampe ud. Akkuen kan antændes eller eksplodere. Tilfør frisk luft, og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
- Hvis akkuen anvendes forkert, eller den er beskadiget, kan der slippe brændbar væske ud af akkuen. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skal du skylle med vand. Søg læge, hvis du får væsken i øjnene. Akku-væske kan give hudirritation eller forbrændinger.
- Akkuen kan blive beskadiget af spidse genstande som f.eks. søm eller skruetrækkere eller ydre kraftpåvirkning. Der kan opstå indvendig kortslutning, så akkuen kan antændes, ryge, eksplodere eller overophedes.
- Ikke-benyttede akkuer må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batteri-kontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
- Brug kun akkuen i producentens produkter. Kun på denne måde beskyttes akkuen mod farlig overbelastning.
- Oplad kun akkuerne med ladere, der er anbefalet af fabrikanten. En lader, der er egnet til en bestemt type akkuer, må ikke benyttes med andre akkuer – brandfare.
Beskyt akkuen mod varme (f.eks. også mod varige solstråler, brand, snavs, vand og fugtighed). Der er risiko for eksplosion og kortslutning. |
Det magnetiske tilbehør må ikke komme i nærheden af implantater og andet medicinsk udstyr som f.eks. pacemakere eller insulinpumper. Magneterne i tilbehøret danner et magnetfelt, som kan påvirke implantaternes eller det medicinske udstyrs funktion negativt. |
- Anbring ikke det magnetiske tilbehør i nærheden af magnetiske datamedier og magnetisk følsomt udstyr. Magneterne i tilbehøret kan forårsage uopretteligt datatab.