Energiforsyning
Inspektionskameraet kan drives enten med en Bosch lithium-ion-akku, med almindelige batterier eller med almindelige NiMH-akkuer.
Ladetilstandsindikatoren (d) på displayet viser lithium-ion-akkuens eller NiMH-akkuernes opladningstilstand.
Batterierne eller NiMH-akkuerne sættes i batteriadapteren.
- Batteriadapteren er udelukkende beregnet til brug i de Bosch-inspektionskameraer, som den er lavet til, og må ikke anvendes med el-værktøj.
For at isætte batterierne eller akkuerne skal du skubbe batteriadapterens tylle (22) ind i skakten (21). Læg batterierne eller akkuerne ind i tyllen som vist på lukkekappen (24). Skub lukkekappen over tyllen, indtil den går mærkbart i indgreb og ligger helt an mod inspektionskameraet.
For at udtage batterierne eller akkuerne skal du trykke på oplåsningsknapperne (23) til lukkekappen (24) og trække lukkekappen af. Træk den indvendige tylle (22) ut av rummet (21).
Udskift altid alle batterier eller akkuer samtidigt. Brug kun batterier eller akkuer fra en og samme producent og med samme kapacitet.
- Tag batterierne eller akkuerne ud af inspektionskameraet, hvis du ikke skal bruge det i længere tid. Batterierne eller akkuerne kan korrodere og aflade sig selv, hvis det sidder i inspektionskameraeti længere tid.
- Brug kun de ladere, der fremgår af de tekniske data. Kun disse ladeaggregater er afstemt i forhold til den Li-ion-akku, der bruges på dit inspektionskamera.
Bemærk! Lithium-ion-akkuer udleveres delvis opladet på grund af internationale transportforskrifter. For at sikre at akkuen fungerer 100 %, skal du oplade akkuen helt i opladeren før første ibrugtagning.
For at isætte akkuen (14) skal du skubbe den ind i rummet (21), indtil den går mærkbart i indgreb og ligger helt an mod grebet på inspektionskameraet.
For at udtage akkuen (14) skal du trykke på oplåsningsknappen (23) og trække akkuen ud af rummet (21). Undgå brug af vold.
Beskyt akkuen mod fugtighed og vand.
Opbevar kun akkuen i et temperaturområde fra −20 °C til 50 °C. Opbevar ikke akkuen i bilen f.eks. om sommeren.
Når driftstiden pr. opladning forkortes væsentligt, er det tegn på, at akkuerne er slidt op og skal udskiftes.
Læs og overhold henvisningerne mht. bortskaffelse.