Driftstilstande

Pendulreguleringen, der kan indstilles i fire trin, muliggør en optimal tilpasning af skærehastighed, skæreydelse og snitbillede til materialet, der skal bearbejdes.

Med indstillingshåndtaget (7) kan du også indstille pendulreguleringen under drift.

Trin 0

ingen pendulregulering

Trin I

lille pendulregulering

Trin II

middel pendulregulering

Trin III

stor pendulregulering

Det optimale pendulreguleringstrin til den pågældende anvendelse kan findes ved at udføre et praktisk forsøg. Herunder gælder følgende anbefalinger:

  • Vælg et tilsvarende lavere pendulreguleringstrin, eller slå pendulreguleringen helt fra, jo finere og pænere snitkanten skal være.
  • Slå pendulreguleringen fra ved bearbejdning af tynde materialer (f.eks. metalplader).
  • Arbejd med mindre pendulregulering i hårde materialer (f.eks. stål).
  • I bløde materialer og ved savning af træ kan du arbejde med maksimal pendulregulering.

Fodpladen (5) kan ved geringssnit svinges op til 45° til højre eller venstre.

Afskærmningen (16), udsugningsstudsen (17) og splintbeskyttelsen (15) kan ikke anvendes til geringssnit.

  • Tryk udsugningsstudsen (17) let opad, og træk den ud af fodpladen (5).
  • Tag afskærmningen (16) og splintbeskyttelsen (15) af.
  • Løsn skruen (19) med unbrakonøglen (4), og skub fodpladen (5) let i retning mod netkablet.
  • Til indstilling af præcise geringsvinkler har fodpladen flere stoppunkter til højre og venstre. Sving fodpladen (5) i den ønskede position iht. skalaen (20). Andre geringsvinkler kan indstilles vha. en vinkelmåler.
  • Skub derefter fodpladen (5) til anslaget i retning mod savklingen (10).
  • Spænd skruen (19) igen.

For savning tæt på kanten kan du forskyde fodpladen (5) bagud.

Løsn skruen (19), og skub fodpladen (5) til anslaget i retning af netkablet.

Spænd skruen (19) forsvarligt igen.

Der kan kun saves med forskudt fodplade (5) med en geringsvinkel på 0°. Desuden må parallelanslag med cirkelskærer (23) og splintbeskyttelse (15) ikke benyttes.

Med spånblæseanordningens luftstrøm kan skærelinjen holdes fri for spåner.

Slå spånblæseanordningen til ved arbejde med stor spåntagning i træ, plast o.l. Skub i så fald kontakten (6) til position "I".

Slå spånblæseanordningen fra for arbejde i metal samt ved tilsluttet støvudsugning. Skub i så fald kontakten (6) til position "0".