Driftstilstande

  • Tilpas snitdybden til emnets tykkelse. Der bør være mindre end en fuld tandhøjde synlig under emnet.

Løsn spændehåndtaget (7). For at få en mindre snitdybde trækker du saven væk fra bundpladen (15), og for at forøge snitdybde trykker du saven mod bundpladen (15). Indstil det ønskede mål på snitdybdeskalaen. Spænd spændehåndtaget (7) igen.

Spændehåndtagets (7) spændekraft kan efterjusteres. Dette gøres ved at skrue spændehåndtaget (7) af og skrue det på igen forskudt mindst 30° mod uret.

Det er bedst at lægge el-værktøjet på forsiden af beskyttelsesskærmen (17).

Løsn spændegrebet til forvalg af geringsvinkel (9). Sving saven sideværts. Indstil det ønskede mål på skalaen (8). Spænd spændehåndtaget (9) igen.

Bemærk: Ved geringssnit er snitdybden mindre end den viste værdi på snitdybdeskalaen (20).

Snitmarkeringen (12) viser savklingens position ved retvinklede snit.

For at opnå et nøjagtigt snit skal du sætte rundsaven an mod emnet som vist på billedet. Det anbefales at lave et prøvesnit.