Vedligeholdelse og ‌rengøring

Hvis det er nødvendigt at erstatte tilslutningsledningen, skal dette arbejde udføres af Bosch eller på et autoriseret serviceværksted for Bosch el‑værktøj for at undgå farer.

Rengør støvsugerkabinettet en gang imellem med en fugtig klud.

Producenten eller en instrueret person skal foretage en støvkontrol af støvsugeren mindst én gang om året (f.eks. kontrollere filtre for skader, støvsugeren for lækager og kontrolanordninger for korrekt funktion).

  • Betragt alle dele, der kan have været i kontakt med de sundhedsskadelige stoffer, som forurenede.
  • Sug, tør eller vask det udvendige af støvsugeren grundigt af, før du fjerner den fra området med sundhedsskadelige stoffer.
  • Rengør, afmonter og vedligehold kun støvsugeren, hvis det kan gøres uden fare for dig selv eller andre. Brug personlige værnemidler under vedligeholdelsen og rengøringen. Sørg for god ventilation, når du udfører arbejdet.
  • Rengør først støvsugeren udvendigt, før du adskiller den.
  • Kom alle de dele af støvsugeren, som ikke kan rengøres på en tilfredsstillende måde, i tætsluttende poser, og bortskaf dem. Overhold i den forbindelse de gældende bestemmelser for bortskaffelse af den pågældende affaldstype.
  • Rengør vedligeholdelsesområdet efter afslutning af arbejdet.

Rengør af og til beholderen (7) indvendigt med et almindeligt, ikke skurende rengøringsmiddel, og lad den tørre.

Ved regelmæssig tømning af støvbeholderen og rengøring af filtrene sikres en optimal sugeydelse. Hvis sugeydelsen derefter ikke opnås, skal støvsugeren sendes til kundeservice.

Rengøring af forfilter

  • Åbn låsene (9), og tag støvsugeroverdelen (10) af (se billede C).
  • Tag fat om forfilteret (22) på grebet (28) for at tage det ud af beholderen (7).
  • Ryst forfilteret (22) ud over en egnet affaldsbeholder.
  • Isæt forfilteret (22) med pilen i retning af slangeholderen (3) i beholderen (7).
  • Sæt støvsugeroverdelen (10) på, og luk låsene (9).

Rengøring af hovedfilter

  • Åbn låsene (9), og tag støvsugeroverdelen (10) af (se billede C).
  • Drej filterholderen (29) til anslag i drejeretning , og tag filterholderen og hovedfilteret (20) ud af støvsugeroverdelen (10).
  • Børst hovedfilterets (20) lameller med en blød børste.
    eller
    Udskift et beskadiget hovedfilter (20).
  • Kræng filterholderen (29) sammen med hovedfilteret (20) over filterkurven (30), og drej filterholderen (29) til anslaget i drejeretning .
  • Sæt støvsugeroverdelen (10) på, og luk låsene (9).

Rengøring af vådfilter

For at forebygge skimmeldannelse efter vådsugning:

  • Åbn låsene (9), og tag støvsugeroverdelen (10) af (se billede C).
  • Lad støvsugeroverdelen (10) tørre godt.
  • Træk vådfilteret (21) af filterkurven (30).
  • Vask vådfilteret (21) under rindende vand, og lad det efterfølgende tørre godt.
  • Sæt vådfilteret (21) helt over filterkurven (30).
  • Sæt støvsugeroverdelen (10) på, og luk låsene (9).