Arbejdsvejledning
Med dybdeanslaget (13) kan den ønskede boredybde X fastlægges.
- Tryk på tasten til dybdeanslagsindstilling (12), og sæt dybdeanslaget i ekstrahåndtaget (14).
Riflingen på dybdeanslaget (13) skal pege nedad. - Skub SDS plus-indsatsværktøjet ind til anslag i værktøjsholderen SDS plus (2). Ellers kan SDS plus-værktøjet bevæge sig, så boredybden bliver indstillet forkert.
- Træk dybdeanslaget så langt ud, at afstanden mellem borets spids og dybdeanslagets spids svarer til den ønskede boredybde X.
- Hvis værktøjet sidder i klemme, afbrydes rotationen. Hold altid godt fast i elværktøjet med begge hænder på grund af det kraftige moment, og sørg for at stå sikkert.
- Sluk straks for elværktøjet og løsn indsatsværktøjet, hvis det blokerer. Der opstår store reaktionsmomenter, hvis maskinen tændes med et blokeret boreværktøj.
Hurtigfrakoblingen (KickBack Control) giver en bedre kontrol over el-værktøjet og forøger derved brugerbeskyttelsen i forhold til el-værktøj uden KickBack Control. Ved pludselig og uforudselig rotation af el-værktøjet omkring borets akse slås el-værktøjet fra.
- For at tage maskinen i brug igen skal du slippe tænd/sluk-knappen (7) og aktivere den igen.
Hurtigafbrydelse vises ved, at arbejdslampen (9) blinker på el-værktøjet.
- Sæt kun el-værktøjet på møtrikken/skruen i slukket tilstand. Roterende indsatsværktøjer kan skride.
For at kunne arbejde med skruebits skal du bruge en universalholder (21) med SDS plus-holdeskaft.
- Rengør holdeskaftets indstiksende, og smør den med en smule fedt.
- Sæt universalholderen i værktøjsholderen med en drejebevægelse, til det automatisk låses.
- Kontrollér at universalholderen sidder rigtigt fast ved at trække i den.
- Sæt en skruebit i universalholderen. Brug kun skruebits, der passer til skruehovedet.
- For at tage universalholderen ud skal du skubbe låsekappen (4) bagud og tage universalholderen (21) ud af værktøjsholderen.
Med ophængskrogen (16) kan du fastgøre el-værktøjet på en egnet ophængsanordning.
- Klap ophængskrogen (16) opad.
- Kontrollér ophængskrogen (16) for eventuelle skader eller deformationer.
Brug ikke ophængskrogen (16), hvis den er beskadiget, deform eller ikke længere er godt fastgjort til el-værktøjet. - Hæng el-værktøjet på en stabil ophængsanordning ved hjælp af ophængskrogen (16).
For at undgå skader eller kvæstelser må ophængsanordningen ikke være anbragt over gangarealer eller i umiddelbar nærhed af arbejdsområder.
Ophængskrogen er udelukkende beregnet til ophængning af el-værktøjet og monteret tilbehør. - Klap ophængskrogen (16) ind, når du vil arbejde med el‑værktøjet.
- Brug aldrig ophængskrogen (16) som nedfaldssikring.
Fastgør aldrig nedfaldssikringen på ophængskrogen.
Bemærk! For at sikre el-værktøjet, så det ikke falder ned, skal du anvende en nedfaldssikring (23), som er egnet til systemets vægt. Den maksimalt tilladte længde af nedfaldssikringen er 1,8 m. Vær opmærksom på det tilladte fastgørelsesområde (22) på el-værktøjet.
Som nedfaldssikring bør du så vidt muligt anvende en båndslynge fastgjort med ankerstik eller en nedfaldssikring med støddæmper.
Følg altid den medfølgende brugsanvisning, når du fastgør nedfaldssikringen (23).
- Fastgør altid den modsatte side af nedfaldssikringen til en stabil konstruktion (f.eks. bygning eller stillads) og altid til selve brugeren.
Nedfaldssikringen skal kunne bevæges frit og må udelukkende fastgøres til et fast anslagspunkt (24) og i det tilladte fastgørelsesområde (22) på el-værktøjet.
Vælg det fast anslagspunkt (24) på en sådan måde, at el-værktøjet i tilfælde af et uheld kan falde frit ned i faldsikringen uden at vikle sig om brugeren eller udsætte denne for fare.
Brug aldrig ophængskrogen (16) som nedfaldssikring.
Fastgør aldrig nedfaldssikringen på ophængskrogen.
Brug aldrig nedfaldssikringen på el-værktøjet, når støvudsugning GDE 18V-26 D eller GDE 28 D er monteret.