Drift med batterier (tilbehør)
Ved drift med batterier anvendes alkaliske manganbatterier i batteriadapteren.
Bemærk! Hvis du anvender andre batterier end de anbefalede, blinker laseren hurtigt, når du tænder måleværktøjet, hvorefter den slukker.
- Batteriadapteren er udelukkende beregnet til brug i de Bosch-måleværktøjer, som den er lavet til, og må ikke anvendes med el-værktøj.
Hvis du vil sætte batterier i batteriadapteren, skal du trykke på låsen (19) til batteriadapterdækslet og vippe dækslet op. Sæt batterierne i batteriadapteren (18). Sørg i den forbindelse for, at polerne vender rigtigt som vist på indersiden af batteriadapteren.
Udskift altid alle batterier samtidig. Brug kun batterier fra en og samme producent og med samme kapacitet.
Luk dækslet til batteriadapteren (18), og lad det gå i indgreb.
Hvis du vil isætte batteriadapteren, skal du skubbe batteriadapteren (18) ind i akkurummet (22), indtil den går hørbart i indgreb.
Når du bruger batterier, er energisparetilstanden som standard aktiveret. Hvis du vil afslutte energisparetilstand, skal du trykke på knappen til energisparetilstand (1).
Hvis du vil fjerne batteriadapteren (18), skal du trykke på oplåsningsknappen (17) på batteriadapteren og trække batteriadapteren ud af akkurummet (22).
- Tag batterierne ud af måleværktøjet, hvis det ikke skal bruges i længere tid. Batterierne kan korrodere og aflade sig selv, hvis de bliver siddende i længere tid.