Energiforsyning måleværktøj

Måleværktøjet kan drives enten med almindelige batterier eller med en Bosch Li-ion-akku.

Brug ikke almindelige akkuer (f.eks. nikkel-metalhydrid).

  • Brug kun de ladeaggregater, der fremgår af de tekniske data. Kun disse ladeaggregater er afstemt i forhold til den Li-ion-akku, der bruges på dit måleværktøj.

Bemærk! Lithium-ion-akkuer udleveres delvis opladet på grund af internationale transportforskrifter. For at sikre at akkuen fungerer 100 %, skal du oplade akkuen helt i opladeren før første ibrugtagning.

Hvis akkuen tages ud af måleværktøjet, kan ladetilstanden vises ved hjælp af ladetilstandsindikatorens grønne LED'er på akkuen.

Tryk på tasten til ladetilstandsindikatoren eller for at få vist ladetilstanden.

Hvis ingen lysdioder lyser efter tryk på knappen til ladetilstandsindikatoren, er akkuen defekt og skal udskiftes.

Bemærk! Ikke alle akku-typer er udstyret med ladetilstandsindikator.

Akku-type GBA 18V...

LED

Kapacitet

Konstant lys 3 × grøn

60–100 %

Konstant lys 2 × grøn

30–60 %

Konstant lys 1 × grøn

5–30 %

Blinkende lys 1 × grøn

0–5 %

 

Akku-type ProCORE18V...

LED

Kapacitet

Konstant lys 5 × grøn

80–100 %

Konstant lys 4 × grøn

60–80 %

Konstant lys 3 × grøn

40–60 %

Konstant lys 2 × grøn

20–40 %

Konstant lys 1 × grøn

5–20 %

Blinkende lys 1 × grøn

0–5 %

Beskyt akkuen mod fugtighed og vand.

Opbevar kun akkuen i et temperaturområde fra −20 °C til 50 °C. Opbevar ikke akkuen i bilen f.eks. om sommeren.

Rengør akkuens ventilationsåbninger en gang imellem med en blød, ren og tør pensel.

Når driftstiden pr. opladning forkortes væsentligt, er det tegn på, at akkuerne er slidt op og skal udskiftes.

Læs og overhold henvisningerne mht. bortskaffelse.

Det anbefales at bruge alkaliske manganbatterier til måleværktøjet.

Sæt batterierne i batteriadapteren (22). Sørg i den forbindelse for, at polerne vender rigtigt som vist på batteriadapteren.

  • Batteriadapteren er udelukkende beregnet til brug i de Bosch-måleværktøjer, som den er lavet til, og må ikke anvendes med el-værktøj.

Udskift altid alle batterier samtidig. Brug kun batterier fra en og samme producent og med samme kapacitet.

  • Tag batterierne ud af måleværktøjet, hvis det ikke skal bruges i længere tid. Batterierne kan korrodere og aflade sig selv, hvis de bliver siddende i længere tid.

For at skifte akku/batterier skubber du låsen (2) på låget til batterirummet til position og klapper låget til batterirummet (1) op.

Skub enten en opladet akku (24) eller batteriadapteren (22) med indsatte batterier ind i batterirummet, indtil den går mærkbart i indgreb.

Du tager akkuen (24) eller batteriadapteren (22) ud ved at trykke på oplåsningstasten (23) og trække akkuen eller batteriadapteren ud af batterirummet. Undgå brug af vold.

Luk batterirummets låg (1), og skub låsen (2) til position .

Ladetilstandsindikatoren (d) på displayet viser hhv. akkuens eller batteriernes opladningstilstand:

Visning

Kapacitet

60–100 %

30–60 %

5–30 %

0–5 %

Hvis akkuen eller batterierne er tomme, vises en advarselsmeddelelse i nogle sekunder, og statusvisningen (12) blinker hurtigt rødt. Derefter slukkes måleværktøjet.