Ibrugtagning

Tænd/sluk

Måleværktøjet tændes ved kort at trykke på start-stop-knappen (3) en gang. Straks efter tænding udsender måleværktøjet tre laserlinjer 0°, 45° og 90° fra udgangsåbningerne (2). Desuden lyser batteriadvarslen (4) i 3 s.

Anden gang der trykkes på start-stop-knappen (3), skifter måleværktøjet fra 3‑linje-drift til 2‑linje-drift: Der vises nu kun 0°- og 90°-laserlinje.

Måleværktøjet slukkes ved at trykke en tredje gang på start-stop-knappen (3).

Deaktivering af frakoblingsautomatik

Måleværktøjet kobler automatisk fra efter 30 min driftstid.

Frakoblingsautomatikken deaktiveres ved at trykke på start-stop-knappen (3) i 3 s, når måleværktøjet tændes. Er frakoblingsautomatikken deaktiveret, blinker laserlinjerne kort efter tændingen.

Den automatiske frakobling aktiveres ved at slukke for måleværktøjet og tænde for det igen med et kort tryk på start-stop-knappen (3). Efter tændingen blinker laserlinjerne ikke.