Ibrugtagning
- Kontrollér netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på el-værktøjets typeskilt. El‑værktøj til 230 V kan også tilsluttes 220 V.
- Aktivér kun retningsomskifteren (6), når el-værktøjet er standset helt.
Med retningsomskifteren (6) kan du ændre el-værktøjets drejeretning. Ved nedtrykket start-stop-kontakt (8) er dette imidlertid ikke muligt.
Højreløb: Ved indskruning af skruer skal du trykke retningsomskifteren (6) nedad i venstre side og samtidig opad i højre side.
Venstreløb: Ved løsning og udskruning af skruer skal du trykke retningsomskifteren (6) opad i venstre side og samtidig nedad i højre side.
Til ibrugtagning af el‑værktøjet tryk på start-stop-kontakten (8) og hold den nede.
Den indtrykkede tænd/sluk-kontakt (8) låses ved at der trykkes på låseknappen (7).
For at slukke elværktøjet skal du slippe tænd/sluk-kontakten (8) eller, hvis den er låst med låseknappen (7), trykke kort på tænd/sluk-kontakten (8) og slippe den igen.
Med indstillingsmuffen (3) kan skruehovedets indskruningsdybde X i emnet forvælges i 8 trin med stop pr. omdrejning. For hvert trin ændres indskruningsdybden med 0,25 mm.
Hvis du drejer indstillingsmuffen (3) med uret, øges indskruningsdybden, og hvis du drejer den mod uret, reduceres indskruningsdybden.
Den nødvendige indstilling kan med fordel bestemmes ved hjælp af en prøveskruning.