Yderligere sikkerheds- og arbejdsanvisninger
- Hvis indsatsværktøjet går fast, skal du slukke el-værktøjet. Løsn indsatsværktøjet.
- Der opstår store reaktionsmomenter, hvis maskinen tændes med et blokeret boreværktøj.
- Undgå en utilsigtet start. Sørg for, at tænd/sluk-kontakten er slået fra, før du isætter en akku. Hvis du bærer el-værktøjet med din finger på tænd/sluk-kontakten eller isætter en akku i det tændte el-værktøj, udsætter du dig for en ulykkesrisiko.
- Læs sikkerhedsforskrifterne i brugsanvisningen til akku-bore-/skruemaskinen grundigt, og følg dem.
- Sørg altid for at stå sikkert. Sørg for, at der ikke befinder sig personer under dig, hvis du anvender el-værktøjet i højden som f.eks. på en stige.
- Berør aldrig indsatsværktøjet umiddelbart efter brug, og berør heller ikke el-værktøjet i nærheden af det sted, hvor indsatsværktøjet er monteret, da det kan blive meget varmt. Der er fare for forbrændinger.