Ibrugtagning

Vælg værktøjets driftstype med rotationsstopknappen (3).

  • Drej rotationsstopknappen (3) til den ønskede position for at skifte driftstype.

Position til hammerboring
Hvis indsatsværktøjet ikke roterer med det samme, skal du lade el-værktøjet køre langsomt, indtil indsatsværktøjet drejer med.

Position Vario-Lock til justering af mejselposition

Position til mejsling

Henvisning: Du må kun ændre driftstype, når el-værktøjet er slukket! El-værktøjet slukkes automatisk, hvis du ændrer driftstilstand under drift.

  • For at tænde el-værktøjet skal du trykke på tænd/sluk-kontakten (6).

Ved lave temperaturer når el-værktøjet først efter et vist stykke tid op på den fulde hammerydelse/slagydelse.

  • For at låse tænd/sluk-kontakten (6) skal du holde den nede og samtidig trykke på låseknappen (5).
  • Hvis du vil slukke el-værktøjet, skal du slippe tænd/sluk-knappen (6).
    Hvis tænd/sluk-kontakten (6) er låst skal du først trykke på låseknappen (5) og derefter slippe den.

Du kan regulere omdrejningstallet/slagtallet på det tændte el-værktøj trinløst, afhængigt af hvor langt du trykker tænd/sluk-knappen (6) ind.

Hvis du trykker let på tænd/sluk‑knappen (6), er omdrejningstallet lavt. Med tiltagende tryk øges omdrejningstallet/slagtallet.

Du kan også regulere omdrejningstallet på brugerinterfacet og via smartphone-app.

Du kan låse mejslen i 12 stillinger. Derved kan du hver gang indtage den optimale arbejdsstilling.

  • Indsæt mejslen i værktøjsholderen.
  • Drej rotationsstopknappen (3) til positionen "Vario-Lock".
  • Drej indsatsværktøjet til den ønskede mejselstilling.
  • Drej rotationsstopknappen (3) til positionen "Mejsling". Derved låses værktøjsholderen.

Hurtigfrakoblingen (KickBack Control) giver en bedre kontrol over el-værktøjet og forøger derved brugerbeskyttelsen i forhold til el-værktøj uden KickBack Control. Ved pludselig og uforudselig rotation af el-værktøjet omkring borets akse slås el-værktøjet fra, visningen Hurtigfrakobling (12) lyser rødt, og visningen Status (15) blinker rødt.

  • For at tage maskinen i brug igen skal du slippe tænd/sluk-knappen (6) og aktivere den igen.