Nøjagtighedskontrol af måleværktøjet
Den største indvirkning kommer fra omgivelsestemperaturen. Især temperaturforskelle, der forløber fra gulvet/jorden og opefter, kan afbøje laserstrålen.
For at minimere termisk påvirkning fra den varme, der stiger op fra gulvet, anbefales det at montere måleværktøjet på et stativ. Desuden skal måleværktøjet så vidt muligt opstilles midt på arbejdsfladen.
Ud over udefra kommende påvirkninger kan også maskinspecifikke påvirkninger (f.eks. fald eller kraftige stød/slag) resultere i afgivelser. Kontrollér derfor altid nivelleringsnøjagtigheden, før du påbegynder en arbejdsopgave.
Kontrollér altid først højde- samt nivelleringsnøjagtigheden for den vandrette laserlinje og derefter nivelleringsnøjagtigheden for den lodrette laserlinje.
Overskrider måleværktøjet den maksimale afvigelse ved en af kontrollerne, skal det repareres hos en Bosch-kundeservice.
Til kontrollen skal du bruge en fri målestrækning på 5 m på fast underlag mellem to vægge A og B.
- Monter måleværktøjet på holderen eller et stativ i nærheden af væg A, eller stil det på et fast og jævnt underlag. Tænd måleværktøjet med automatisk nivellering, og vælg krydslinjedrift.
- Ret laseren mod den nærmeste væg A, og lad måleværktøjet foretage en indnivellering. Markér midten af punktet, hvor laserlinjerne krydser hinanden på væggen (punkt Ⅰ).
- Drej måleværktøjet 180°, lad det foretage indnivellering, og markér laserlinjernes krydsningspunkt på den modsatte væg B (punkt Ⅱ).
- Placer måleværktøjet – uden at dreje det – tæt på væggen B, tænd det og det foretag indnivellering.
- Juster måleværktøjet i højden (ved hjælp af stativet eller evt. ved at lægge noget under), så laserlinjernes krydsningspunkt præcist rammer det forinden markerede punkt Ⅱ på væggen B.
- Drej måleværktøjet 180° uden at ændre højden. Ret det mod væggen A, så den lodrette laserlinje forløber gennem det allerede markerede punkt Ⅰ. Lad måleværktøjet foretaget indnivellering, og markér laserlinjernes krydsningspunkt på væggen A (punkt Ⅲ).
- Differencen d mellem de to markerede punkter Ⅰ og Ⅲ på væggen A angiver måleværktøjets faktiske højdeafvigelse.
Ved en målestrækning på 2 × 5 m = 10 m er den maksimalt tilladte afvigelse:
10 m × ±0,3 mm/m = ±3 mm. Differencen d mellem punkterne Ⅰ og Ⅲ må derfor højst udgøre 3 mm.
Til kontrollen skal du bruge en fri flade på ca. 5 × 5 m.
- Monter måleværktøjet i midten mellem væggene A og B på holderen eller et stativ, eller stil det på et fast og jævnt underlag. Tænd måleværktøjet med automatisk nivellering, og vælg vandret drift. Lad måleværktøjet foretage en indnivellering.
- Markér midten af laserlinjen i 2,5 m afstand fra måleværktøjet på begge vægge (punkt Ⅰ på væg A og punkt Ⅱ på væg B).
- Opstil måleværktøjet drejet 180° i 5 m afstand, og lad det foretage indnivellering.
- Juster måleværktøjet i højden (ved hjælp af stativet eller evt. ved at lægge noget under), så midten af laserlinjen præcist rammer det forinden markerede punkt Ⅱ på væggen B.
- Markér på væg A midten af laserlinjen som punkt Ⅲ (lodret over eller under punkt Ⅰ).
- Differencen d mellem de to markerede punkter Ⅰ og Ⅲ på væggen A angiver måleværktøjets faktiske afvigelse fra vandret.
Ved en målestrækning på 2 × 5 m = 10 m er den maksimalt tilladte afvigelse:
10 m × ±0,3 mm/m = ±3 mm. Differencen d mellem punkterne Ⅰ og Ⅲ må derfor højst udgøre 3 mm.
Til kontrollen skal du bruge en døråbning, hvor der (på fast underlag) er mindst 2,5 m plads på hver side af døren.
- Opstil måleværktøjet i 2,5 m afstand fra døråbningen på et fast og jævnt underlag (ikke på et stativ). Tænd måleværktøjet i drift med automatisk nivellering. Vælg lodret drift, og lad måleværktøjet foretage en indnivellering.
- Markér midten af den lodrette laserlinje på døråbningens gulv (punkt Ⅰ), i 5 m afstand på den anden side af døråbningen (punkt Ⅱ) samt ved døråbningens overkant (punkt Ⅲ).
- Stil måleværktøjet på den anden side af døråbningen direkte bag ved punktet II. Lad måleværktøjet foretage indnivellering, og juster den lodrette laserlinje, så dens midte forløber nøjagtigt gennem punkterne Ⅰ og Ⅱ.
- Markér laserlinjens midte ved døråbningens overkant som punkt Ⅳ.
- Differencen d mellem de to markerede punkter og Ⅲ og Ⅳ angiver måleværktøjets faktiske afvigelse fra lodret.
- Mål døråbningens højde.
Den maksimalt tilladte afvigelse beregnes på følgende måde:
Dobbelt højde af døråbningen × 0,3 mm/m
Eksempel: Ved en døråbning med højden 2 m må den maksimale afvigelse være
2 × 2 m × ±0,3 mm/m = ±1,2 mm. Punkterne Ⅲ og Ⅳ må således højst ligge 1,2 mm fra hinanden.