Skift af slibeblad
Fjern snavs og støv fra slibesålen (3), f.eks. med en pensel, før påsætning af et nyt slibeblad.
For at sikre en optimal støvudsugning er det vigtigt, at udstansningerne i slibebladet stemmer overens med boringerne i slibesålen.
Slibeblade uden burrebåndslukning (se billede B–D)
❶ | Løsn begge klembøjler (4) fra låsen, og drej dem ned. |
❷ | Indfør slibebladet (6) under den bageste klemmeliste (2). Sørg for, at slibebladet (6) ikke er for kort, og at det fastklemmes korrekt. Drej klembøjlen (4) tilbage i udgangsposition, og lås den. |
❸ | Læg slibepapiret stramt omkring slibesålen (3). Klem den forreste del af slibebladet fast under den forreste klemmeliste (7). Sørg for, at slibebladet (6) ikke er for kort, og at det fastklemmes korrekt. Drej klembøjlen (4) tilbage i udgangsposition, og lås den. |
I slibeblade uden huller, f.eks. af rulle- eller metervarer, kan du lave huller til støvsugeren med hulværktøjet (17). Tryk i den forbindelse elværktøjet med monteret slibeblad på hulværktøjet (se billede F).
For at afmontere slibebladet (6) skal du løsne begge klembøjler (4) og trække slibebladet ud af dets holder.
Valg af slibeblad
Afhængigt af materialet, der skal bearbejdes, og ønsket fjernelse af overflade fås forskellige slibeblade:
Kornstørrelse | ||
---|---|---|
Til bearbejdning af samtlige træmaterialer | 40 – 180 | |
Til forslibning, f.eks. af ru, uhøvlede bjælker og brædder | grov | 40 |
Til planslibning og til fjernelse af mindre ujævnheder | middel | 80, 120 |
Til færdig- og finslibning af hårde træsorter | fin | 180 |
Til bearbejdning af malings-/laklag samt grundere som f.eks. fylde- og spartelmasse | 40 – 180 | |
Til afslibning af maling | grov | 40 |
Til slibning af grundermaling | middel | 80, 120 |
Til slutslibning af grundmaling før lakeringen | fin | 180 |
Til efterbearbejdning/polering, især af metal og sten, benyttes filt/polerfilt.
Afhængigt af ønsket overfladekvalitet på emnet kan der benyttes forskellige typer filt/polerfilt.