Opfyldning af magasin (se billede A1–A4)
- Fjern akkuen, før du foretager indstillinger, skifter tilbehørsdele eller lægger el-værktøjet fra dig. Denne sikkerhedsforanstaltning forhindrer utilsigtet start af el-værktøjet.
Brug kun originalt Bosch-tilbehør. Præcisionsdelene på el-værktøjet som f.eks. magasin, munding og skudkanal er afstemt efter klammer og søm fra Bosch. Andre fabrikanter benytter andre stålkvaliteter og dimensioner.
Bemærk! Brug kun de inddrivningsgenstande, som fremgår af tabellen "Tekniske data".
Hvis du anvender inddrivningsgenstande, som ikke er godkendt, kan el-værktøjet blive ødelagt, og du kan komme til skade.
Når du fylder magasinet op, skal du holde el-værktøjet, så mundingen (18) hverken er rettet mod din egen krop eller andre personer.
- Rengør magasinskyderen (15) efter behov, og sørg for, at magasinet (14) ikke er snavset.
- Skub en passende sømrække (20) ind i T-slidsen for enden af magasinet (14).
- Skum sømrækken så langt frem i magasinet, at det sidste søm kommer til at ligge lige før magasinfjederen (21).
Bemærk! En elektronisk overvågning registrerer, om der er søm i magasinet. Hvis udløsersikringen trykkes ind med tomt magasin, udløses der ikke nogen inddrivning. Dermed forhindres affyring i tom tilstand.
- Tryk den forspændte sømmedbringer (16) mod magasinskyderen (15), og træk samtidig magasinskyderen helt frem til enden af magasinet (14).
Bemærk! Magasinskyderen skal kunne skubbes tilbage uden at bruge for mange kræfter (kun med fingerkraft). Hvis magasinskyderen går fast, har det følgende konsekvenser: Sømmet skydes ikke ud, sømmet bliver hængende i skudkanalen (se under "Fastklemning"), eller sømmet skydes ud i en forkert vinkel.
- Før forsigtigt magasinskyderen (15) fremad, mens du trykker sømmedbringeren (16) ind, indtil sømmedbringeren er skubbet hen over det sidste søm, og skub derefter sømrækken helt fremad i magasinet.
Bemærk! Lad ikke magasinskyderen springe tilbage af sig selv. Det kan ødelægge magasinskyderen, og der er risiko for, at du får fingrene i klemme.