Arbejdsvejledning

Før du påbegynder arbejdet, skal du kontrollere, at sikkerheds- og udløseranordningerne fungerer problemfrit, og at alle skruer og møtrikker sidder godt fast.
Hvis el-værktøjet er defekt eller ikke virker problemfrit, skal du straks afbryde det fra strømforsyningen og kontakte en autoriseret Bosch-kundeserviceafdeling.

Foretag ikke uautoriserede ændringer på el-værktøjet. Afmonter eller bloker ikke nogen dele af el-værktøjet som for eksempel udløsersikringen.

Foretag ikke "nødreparationer" med uegnede midler. El-værktøjet skal vedligeholdes regelmæssigt og korrekt.

Undgå at svække og beskadige el-værktøjet, f.eks. ved at:

Undersøg, hvad der befinder sig under eller bag emnet. Skyd ikke søm i en vægge, lofter eller gulve, hvis der befinder sig mennesker på den anden side. Sømmene kan ryge igennem emnet og kvæste andre mennesker.

Skyd aldrig et søm ned oven i et andet søm. Sømmet kan blive deformeret og gå fast, eller el-værktøjet kan bevæge sig ukontrolleret.

Hvis el-værktøjet anvendes under kolde forhold, er inddrivningen af de første søm langsommere end normalt. Når el-værktøjet er blevet varmt efter nogen tid, stiger arbejdshastigheden til det normale niveau.

Affyr aldrig el-værktøjet med tomt magasin, da slagstemplet ellers slides for hårdt.

Sluk el-værktøjet, når du holder pauser, eller når arbejdet er slut, tag batteriet ud, og tøm så vidt muligt magasinet.

  • Træk magasinskyderen (15) bagud, mens du trykker sømmedbringeren (16) ind, indtil sømmedbringeren frigiver det sidste søm, og før derefter forsigtigt magasinskyderen fremad til starten af magasinet (14).

Bemærk! Lad ikke magasinskyderen springe tilbage af sig selv. Det kan ødelægge magasinskyderen, og der er risiko for, at du får fingrene i klemme.

  • Drej el-værktøjet, så sømmene i magasinet glider bagud til magasinfjederen (21).
  • Tryk magasinfjederen ned, og lad sømmet glide forbi sømmedbringeren (16) og ud af magasinet (14).

Sømmenes inddrivningsdybde kan indstilles med indstillingshjulet (5).

  • Tøm magasinet (14).
  • Søm indskydes for dybt: Hvis du vil reducere inddrivningsdybden, skal du dreje indstillingshjulet (5) i retningen "–".

  • Søm indskydes ikke dybt nok: Hvis du vil reducere inddrivningsdybden, skal du dreje indstillingshjulet (5) i retningen "+".

Via visningen af dybdeanslagsindstillingen (4) kan du kontrollere indstillingen af dybdeanslaget.

  • Fyld magasinet op igen.
  • Afprøv den nye inddrivningsdybde på et prøveemne.
    Gentag om nødvendigt arbejdstrinnene.

Enkelte søm kan gå fast i skudkanalen. Hvis det sker, skal du kontakte en autoriseret Bosch-kundeserviceafdeling.

Bemærk! Hvis slagstemplet ikke længere kører tilbage, efter at du har frigjort det fastsiddende søm, skal du kontakte en autoriseret Bosch-kundeserviceafdeling.

  • Slip udløseren (6).
  • Sluk el-værktøjet, og tag akkuen (9) ud.
  • Tøm magasinet (14).
  • Tryk spændehåndtag (3) nedad, så skudkanalen kan åbnes.
  • Fjern det fastsiddende søm. Brug om nødvendigt en tang.
  • Luk skudkanalen, hæng bøjlen på spændehåndtaget (3) ind i krogen på skudkanalen, og tryk derefter spændehåndtaget nedad igen.
  • Fyld magasinet op igen.

Emnebeskytteren (1) for enden af udløsersikringen (2) beskytter emnet, indtil el-værktøjet er anbragt korrekt i forhold til den ønskede inddrivning. Emnebeskytteren kan fjernes og udskiftes

  • Slip udløseren (6).
  • Sluk el-værktøjet, og tag akkuen (9) ud.
  • Tøm magasinet (14).
  • Træk emnebeskytteren af udløsersikringen.
  • Skub den nye emnebeskytter med den åbne ende over udløsersikringen.

Bemærk! Du kan opbevare en ekstra emnebeskytter på oversiden af magasinet (14). Skub i den forbindelse emnebeskytteren ind i depotet (12).

Sluk el-værktøjet før transport, herunder især hvis du bruger stige eller bevæger dig med en uvant kropsholdning.

Bær kun el-værktøjet i håndgrebet (19) uden at holde fingeren på udløseren (6).

Tag altid akkuen ud af el-værktøjet, før du stiller det til opbevaring, og opbevar det altid et tørt og varmt sted.

Hvis el-værktøjet ikke skal bruges i længere tid, skal du smøre værktøjsdele i stål med et tyndt lag olie. Det forhindrer rustdannelse.