Kontrol og indstilling af grundindstillinger

For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug.
Dette kræver erfaring og tilsvarende specialværktøj.

Dette arbejde gennemføres hurtigt og pålideligt af en Bosch-servicetekniker.

Bemærk: El-værktøjet skal være tilsluttet til strømforsyningen, hvis laserfunktionen skal testes.

  • Betjen aldrig tænd/sluk-knappen, mens laseren justeres (f.eks. ved at bevæge værktøjsarmen). En utilsigtet start af el-værktøjet kan føre til kvæstelser.
  • Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (16) indtil hakket (25) for 0°. Armen (22) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol

  • Tegn en lige snitlinje på emnet.
  • Før værktøjsarmen langsomt ned med håndgrebet (9).
  • Positionér emnet, så savklingens tænder flugter med snitlinjen.
  • Hold emnet fast i denne position, og før værktøjsarmen langsomt opad igen.
  • Spænd emnet fast.
  • Tænd for laserstrålen med kontakten (38).

Laserstrålen skal flugte med snitlinjen på emnet over hele længden, også når værktøjsarmen føres nedad.

Indstilling

  • Drej stilleskruen (53) med en egnet skruetrækker, indtil laserstrålen flugter med snitlinjen på emnet over hele dets længde.

En drejning mod uret bevæger laserstrålen fra venstre til højre, og en drejning med uret bevæger laserstrålen fra højre til venstre.

  • Stil el-værktøjet i transportstilling.
  • Drej savbordet (16) indtil hakket (25) for 0°. Armen (22) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol

  • Indstil en vinkellære til 90°, og stil den på savbordet (16).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (12) over hele længden.

Indstilling

  • Løsn spændearmen (39).
  • Skub anslaget (42) helt tilbage.
  • Løsn kontramøtrikken på anslagsskruen (55) med en almindelig ring- eller gaffelnøgle (10 mm).
  • Drej anslagsskruen så langt ind eller ud, at vinkellærens ben flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd spændearmen (39) forsvarligt igen.
  • Spænd derefter kontramøtrikken på anslagsskruen (55) igen.

Hvis vinkelviseren (41) efter endt indstilling ikke er på linje med skalens 0°-mærke (40), skal man løsne skruen (54) med en almindelig stjerneskruetrækker og indstille vinkelviseren langs med 0°-mærket.

  • Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (16) indtil hakket (25) for 0°. Armen (22) skal falde mærkbart i hak.
  • Drej anslaget (29) helt fremad.
  • Løsn spændearmen (39).
  • Sving værktøjsarmen på håndtaget (9) mod venstre, indtil anslagsskruen (56) ligger an mod anslaget (29).

Kontrol

  • Indstil en vinkellære til 45°, og stil den på savbordet (16).

Vinkellærens ben skal flugte med savklingen (12) over hele længden.

Indstilling (se billede X)

  • Løsn kontramøtrikken på anslagsskruen (56) med en almindelig ring- eller gaffelnøgle (10 mm).
  • Drej anslagsskruen så langt ind eller ud, at vinkellærens ben flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd spændearmen (39) forsvarligt igen.
  • Spænd derefter kontramøtrikken på anslagsskruen (56) igen.

Hvis vinkelviseren (41) efter endt indstilling ikke er på linje med 45°-mærket på skalaen (40), skal man først kontrollere 0°-indstillingen for den lodrette geringsvinkel og vinkelviseren en gang til. Herefter gentages indstillingen af 45°-geringsvinklen.

  • Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (16) indtil hakket (25) for 0°. Armen (22) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol

  • Indstil vinkellæren til 90°, og læg den mellem anslagsskinnen (14) og savklingen (12) på savbordet (16).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (12) over hele længden.

Indstilling

  • Løsn alle fire indstillingsskruer (58) med en stjerneskruetrækker, og drej savbordet (16) sammen med skalaen (18), indtil benet på vinkellæren flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd skruerne igen.

Hvis vinkelviseren (24) ikke er på linje med skalens 0°-mærke (18), når indstillingen er færdig, løsnes skruen (57) med en stjerneskruetrækker, hvorefter vinkelviseren indstilles langs med 0°-mærket.