Arbejdsvejledning
En laserstråle viser dig savklingens snitlinje. Derved kan du foretage en nøjagtig positionering af emnet, der skal saves i, uden at pendulbeskyttelsesskærmen skal åbnes.
- Tænd først laserstrålen med kontakten (38).
- Positionér din markering på emnet ved laserlinjens højre kant.
Bemærk: Kontrollér før savning, om snitlinjen stadig vises korrekt . Laserstrålen kan blive forskubbet i forbindelse med intensivt brug (f.eks. som følge af vibrationer).
Maksimale emner:
Vandret geringsvinkel | Lodret geringsvinkel | Højde x bredde [mm] |
---|---|---|
0° | 0° | 70 x 312 |
45° (højre/venstre) | 0° | 70 x 225 |
0° | 45° | 45 x 312 |
45° (venstre) | 45° | 45 x 225 |
45° (højre) | 45° | 45 x 225 |
Minimale emner (= alle emner, der kan spændes fast til venstre eller højre for savklingen med den medfølgende skruetvinge (28): 100 x 40 mm (længde x bredde)
Maksimal skæredybde (0°/0°): 70 mm
For lettere at kunne save lange, lige emner kan du benytte længdeanslaget (35) (tilbehør).
Du kan montere længdeanslaget på begge sider af savbordsforlængelsen (13).
- Løsn låseskruen (50), og vip længdeanslaget (35) hen over klemskruen (51).
- Spænd låseskruen (50) igen.
- Indstil savbordsforlængelsen (13) til den ønskede længde.
De røde ilægningsplader (19) kan blive slidte, når el-værktøjet har været brugt i længere tid.
Udskift defekte ilægningsplader.
- Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Skru skruerne (52) ud med unbrakonøglen (4 mm), og tag de gamle ilægningsplader ud.
- Læg den nye højre ilægningsplade i.
- Skru ilægningspladen på med skruerne (52) så langt til højre som muligt, så savklingen ikke kommer i berøring med ilægningspladen over den længde, hvor den mulige trækbevægelse finder sted.
- Gentag arbejdsskridtene tilsvarende med den nye venstre ilægningsplade.