Isætning/skift af rundsavklinge
- Tag akkuen ud af el-værktøjet, før du udfører arbejde på det (f.eks. vedligeholdelse, værktøjsskift, etc.). Utilsigtet aktivering af tænd/sluk-knappen er forbundet med kvæstelsesfare.
- Brug beskyttelseshandsker, når savklingen monteres. Berøring med savklingen er forbundet med kvæstelsesfare.
- Brug aldrig slibeskiver som indsatsværktøj.
- Brug kun savklinger, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne vejledning og på elværktøjets typeskilt, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 847‑1.
Ved skift af værktøj anbefales det at lægge el-værktøjet på forsiden af motorhuset.
- Tryk på spindelåseknappen (4), og hold den inde.
- Aktivér kun spindellåseknappen (4), når savspindlen står stille. Ellers kan el‑værktøjet blive beskadiget.
- Skru med unbrakonøglen (27) spændeskruen (26) ud i drejeretning ➊.
- Sving pendulbeskyttelsesskærmen (14) tilbage, og hold den fast.
- Tag spændeflangen (25) og savklingen (24) af savspindlen (22).
Ved skift af værktøj anbefales det at lægge el-værktøjet på forsiden af motorhuset.
- Rengør savklingen (24) og alle spændedele, der skal monteres.
- Sving pendulbeskyttelsesskærmen (14) tilbage, og hold den fast.
- Sæt savklingen (24) på holdeflangen (23). Tændernes skæreretning (pilenes retning på savklingen) og retningspilen på pendulbeskyttelsesskærmen (14) skal stemme overens.
- Sæt spændeflangen (25) på, og skru spændeskruen (26) fast i drejeretningen ➋. Sørg for, at holdeflange (23) og spændeflange (25)monteres korrekt.
- Tryk på spindelåseknappen (4), og hold den inde.
- Spænd med unbrakonøglen (27) spændeskruen (26) fast i drejeretningen ➋. Tilspændingsmomentet skal være 6-9 Nm, hvilket svarer til håndfast plus ¼ omdrejning.