Støv-/spånudsugning

Støv fra materialer som f.eks. blyholdig maling, nogle træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsfarlige. Berøring eller indånding af støv kan føre til allergiske reaktioner og/eller åndedrætssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden af arbejdspladsen.
Bestemt støv som f.eks. ege- eller bøgestøv gælder som kræftfremkaldende, især i forbindelse med ekstra stoffer til træbehandling (chromat, træbeskyttelsesmiddel). Asbestholdigt materiale må kun bearbejdes af fagfolk.

Overhold forskrifterne, der gælder i dit land vedr. de materialer, der skal bearbejdes.

Rengør udsugningsstudsen (22) efter behov. Klap til det formål grundpladen (34) op se Isætning/skift af skivefræser (se billeder AB), og træk udsugningsstudsen af.

Ekstern udsugning (se tilbehørssiden)

Sæt studsen til en udsugningsslange (tilbehør) på udsugningsstuden (22), idet den drejes let. Slut udsugningsslangen til en støvsuger.

Støvsugeren skal være egnet til det materiale, som skal opsuges.

Anvend en specialstøvsuger til opsugning af særligt sundhedsfarligt, kræftfremkaldende eller tørt støv.

Egen opsugning med støvpose (se tilbehørssiden)

Ved mindre fræsearbejder kan støvposen (23) anvendes.

Sæt støvposens studs (23) på udsugningsstudsen (22), idet den drejes let.

Tøm støvposen (23) i tide, så du bevarer en optimal støvopsamling.

Træk til det formål støvposen (23) af, åbn lynlåsen, og tøm støvposen.