Sikkerhedsanvisninger til rundsave
- FARE: Undgå at røre ved skæreområdet og klingen. Du kan ikke skære dig i hænderne, hvis du holder saven med begge hænder.
- Stik ikke hånden ned under arbejdsemnet. Skærmen beskytter dig ikke mod klingen under arbejdsemnet.
- Indstil skæredybden efter arbejdsemnets tykkelse. Der skal være mindre end en hel tand på klingen synlig under arbejdsemnet.
- Du må aldrig holde arbejdsemnet i hånden eller lægge det over dine ben. Fastgør arbejdsemnet til et stabilt underlag. Det er vigtigt, at emnet understøttes godt. Det minimerer risikoen for, at du kommer til skade, at klingen kører fast, eller at du mister kontrollen over arbejdet.
- Hold fast om el-værktøjets isolerede gribeflader, når du udfører arbejde, hvor skæreværktøjet kan komme i kontakt med skjulte kabler. Ved kontakt med en strømførende ledning kan blottede metaldele på el-værktøjet også blive strømførende, og der er risiko for elektrisk stød for brugeren.
- Ved kløvning skal der altid benyttes et kløvestyr eller et styr med lige kant. Dette forbedrer skærenøjagtigheden og nedsætter risikoen for, at klingen kører fast.
- Brug altid klinger med dornhuller i den rigtige størrelse og form (rombeformede, runde). Klinger, der ikke passer til savens monteringsanordninger, vil køre skævt og medføre, at du mister kontrollen.
- Brug aldrig beskadigede eller forkerte klingeskiver eller bolte. Klingeskiver og bolte er specielt designede til din sav, for at opnå bedst mulig ydelse og driftssikkerhed.
- Tilbageslag er en pludselig reaktion, der sker, når savklingen kører fast eller sidder skævt, og som får en sav, der ikke er under kontrol, til at løfte sig opad og ud af arbejdsemnet og mod brugeren.
- Når klingen kører fast, eller kommer i klemme, når savsporet lukket sammen, standser klingen, og motorens reaktion slynger saven hurtigt tilbage mod brugeren.
- Hvis klingen vrider sig eller kører skævt i savsporet, kan tænderne på bagkanten bore sig ind i træets øverste flade, hvilket får klingen til at springe op af savsporet og tilbage mod brugeren.
Tilbageslag skyldes forkert brug af saven og/eller forkerte arbejdsprocedurer eller arbejdsbetingelser og kan undgås ved at træffe de relevante forholdsregler, som er angivet nedenfor.
- Hold godt fast på saven, og placer armene, så de kan modstå kraften fra tilbageslaget. Placer kroppen ved siden af klingen, ikke ud for den. Tilbageslag kan få saven til at springe bagud, men brugeren kan styre kraften fra tilbageslaget ved at træffe de rigtige forholdsregler.
- Når klingen sidder fast, eller hvis savningen afbrydes, skal du slippe knappen og holde saven stille, til klingen står helt stille. Forsøg aldrig at tage saven ud af arbejdsemnet eller trække den bagud, mens klingen kører, da dette kan medføre tilbageslag. Undersøg og afhjælp årsagen til, at klingen sidder fast.
- Når saven startes igen i et arbejdsemne, skal saven centreres i savsporet, så tænderne ikke griber fat i materialet. Hvis en savklinge binder, kan den krybe op eller slå tilbage fra arbejdsemnet, når saven startes igen.
- Store paneler skal understøttes for at minimere risikoen for, at klingen bliver klemt og slår tilbage. Store paneler har en tendens til at bøje ned under deres egen vægt. Der skal placeres støtter under panelet i begge sider tæt på skærelinjen og tæt på panelets kant.
- Brug ikke sløve eller beskadigede klinger. Uskarpe eller ukorrekt indstillede klinger laver smalle savspor, som kan medføre kraftig friktion, fastkøring og tilbageslag.
- Klingens dybde og låsegreb til justering af smigvinkel skal være spændt til og fastgjort, før savningen påbegyndes. Hvis klingens justering ændrer sig under savningen, kan den køre fast og slå tilbage.
- Vær særligt forsigtig ved savning i eksisterende vægge eller andre afdækkede områder. Den udragende klinge kan skære i objekter, der kan forårsage tilbageslag.
- Kontrollér altid, at den nederste skærm er lukket korrekt, før saven bruges. Saven må ikke bruges, hvis den nederste skærm ikke kan bevæge sig frit og lukke med det samme. Den nederste skærm må aldrig fastspændes eller fastgøres i åben position.Hvis saven tabes ved et uheld, kan den nederste skærm blive bøjet. Løft den nederste skærm ved hjælp af håndtaget, og kontrollér, at den kan bevæges frit og ikke berører klingen eller andre dele i alle vinkler og skæredybder.
- Kontrollér funktionen af den nederste skærms fjeder. Hvis skærmen og fjederen ikke fungerer korrekt, skal de repareres, før saven må bruges. Den nederste skærm kan køre lidt trægt på grund af beskadigede dele, klæbende aflejringer eller ophobet materiale.
- Den nederste skærm må kun trækkes tilbage manuelt i forbindelse med særlige skæreopgaver som f.eks. "stiksavning" og "sammensat geringssavning". Løft den nederste skærm ved hjælp af håndtaget. Den nederste skærm skal udløses, straks når klingen kører ned i materialet.Ved alle andre typer savning skal den nederste skærm fungere automatisk.
- Kontrollér altid, at den nederste skærm dækker klingen, før saven stilles på bordet eller gulvet.En ubeskyttet klinge, der kører friløb, får saven til at bevæge sig bagud og skære i underlaget. Vær opmærksom på den tid, klingen bruger på at standse, efter du har sluppet knappen.
- Kom ikke hænderne ind i spånudkastet. De kan blive fanget og beskadiget af de roterende dele.
- Brug aldrig saven over hovedhøjde. Herved har du ikke tilstrækkelig kontrol over el-værktøjet.
- Anvend egnede søgeinstrumenter til at finde frem til skjulte forsyningsledninger, eller kontakt det lokale forsyningsselskab. Kontakt med elektriske ledninger kan føre til brand og elektrisk stød. Beskadigelse af en gasledning kan føre til eksplosion. Beskadigelse af en vandledning kan føre til materiel skade.
- Brug ikke el-værktøjet stationært. Det er ikke beregnet til brug med savebord.
- Fastgør emnet. Et emne holdes bedre fast med spændeanordninger eller skruestik end med hånden.
- Sørg for, at savens føringsplade ikke kan forskydes til siden, når du laver dyksnit, som ikke er vinkelrette. Hvis saven forskydes til siden, kan savbladet gå fast, så saven kastes tilbage.
- Brug ikke savblade i HSS-stål. Sådanne savklinger kan let brække.
- Sav ikke jernholdige metaller. Glødende spåner kan antænde støvudsuget.
- Brug beskyttelsesmaske.
- Beskadiges akkuen, eller bruges den forkert, kan der sive dampe ud. Akkuen kan antændes eller eksplodere. Tilfør frisk luft, og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
- Åbn ikke akkuen. Fare for kortslutning.
- Akkuen kan blive beskadiget af spidse genstande som f.eks. søm eller skruetrækkere eller ydre kraftpåvirkning. Der kan opstå indvendig kortslutning, så akkuen kan antændes, ryge, eksplodere eller overophedes.
- Brug kun akkuen i producentens produkter. Kun på denne måde beskyttes akkuen mod farlig overbelastning.
Beskyt akkuen mod varme (f.eks. også mod varige solstråler, brand, snavs, vand og fugtighed). Der er risiko for eksplosion og kortslutning. |
- Vent, til el‑værktøjet står helt stille, før du lægger det fra dig. Indsatsværktøjet kan sætte sig i klemme, hvilket kan medføre, at man taber kontrollen over el‑værktøjet.