Sikkerhedsanvisninger til støvsuger
Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. Overholdes sikkerhedsinstrukserne og anvisningerne ikke, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Opbevar alle advarselshenvisninger og instrukser til senere brug.
- Denne støvsuger er ikke beregnet til at blive betjent af børn eller personer med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring og viden. I modsats fald er der risiko for fejlbetjening og personskader.
- Hold børn under opsyn. Derved sikres det, at børn ikke bruger støvsugeren som legetøj.
- Følg sikkerhedsforskrifterne for de stoffer, der skal suges op.
Opsug aldrig asbestholdige stoffer. Asbest betragtes som kræftfremkaldende.
Benyt kun støvsugeren, hvis du har modtaget tilstrækkelig information om brugen af støvsugeren, om stofferne der skal opsuges og om sikker bortskaffelse af dem. En omhyggelig instruktion minimerer fejlbetjening og kvæstelser.
Støvsugeren er kun egnet til opsugning af tørre stoffer og, ved egnede foranstaltninger, også til opsugning af væsker. Hvis der trænger væsker ind i blæseren, øges risikoen for elektrisk stød.
- Opsug ikke brændbare eller eksplosive væsker med støvsugeren, f.eks. benzin, olie, alkohol, opløsningsmidler. Opsug ikke varmt, brændende eller eksplosivt støv. Brug ikke støvsugeren i eksplosionsfarlige rum. Støv, damp eller væsker kan antændes eller eksplodere.
Sluk straks støvsugeren, så snart der kommer skum eller vand ud, og tøm beholderen. I modsat fald kan støvsugeren blive beskadiget.
- BEMÆRK! Støvsugeren må kun opbevares inden døre.
- BEMÆRK! Rengør svømmerkurven regelmæssigt ved at tørre det udvendige snavs af med en fugtig klud. Rengør svømmeren ved at ryste støvsugeren let. I tilfælde af kraftig tilsmudsning, som ikke kan løsnes med denne fremgangsmåde, skal du kontakte Bosch Professional-reparationsservice. Fjern ikke svømmerkurven, da der ellers kan trænge grovere urenheder ind i turbinen, som kan beskadige støvsugeren.
- Sørg for god udluftning på arbejdspladsen.
- Kontrollér før ibrugtagning, at sugeslangen er i orden. Lad herunder sugeslangen være monteret på støvsugeren, så der ikke sker utilsigtet udslip af støv. I modsat fald er der risiko for indånding af støv.
- Sørg for, at reparationer på støvsugeren kun udføres af kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig sikkerhed i forbindelse med støvsugeren.
- Hvis du har brugt støvsugeren i områder med sundhedsskadelige stoffer, skal du suge, tørre eller vaske det udvendige af støvsugeren af, før du fjerner den fra det pågældende område. Alle dele af støvsugeren skal betragtes som forurenet, og du skal træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de sundhedsskadelige stoffer ikke kan spredes.
Støvsugeren indeholder sundhedsfarligt støv. Sørg for, at tømnings- og vedligeholdelsesforløb, herunder bortskaffelse af støvbeholderen, kun udføres af fagfolk. Egnet beskyttelsesudstyr er nødvendigt. Brug ikke støvsugeren uden fuldstændigt og korrekt isat filtersystem. I modsat fald udsætter du dig for sundhedsrisici.
- Rengør ikke støvsugeren med en direkte vandstråle. Indtrængning af vand i et støvsugerens overdel øger risikoen for elektrisk stød.
- Akkuen må ikke ændres eller åbnes. Fare for kortslutning.
- Beskadiges akkuen, eller bruges den forkert, kan der sive dampe ud. Akkuen kan antændes eller eksplodere. Tilfør frisk luft, og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
- Hvis akkuen anvendes forkert, eller den er beskadiget, kan der slippe brændbar væske ud af akkuen. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skal du skylle med vand. Søg læge, hvis du får væsken i øjnene. Akku-væske kan give hudirritation eller forbrændinger.
- Akkuen kan blive beskadiget af spidse genstande som f.eks. søm eller skruetrækkere eller ydre kraftpåvirkning. Der kan opstå indvendig kortslutning, så akkuen kan antændes, ryge, eksplodere eller overophedes.
- Ikke-benyttede akkuer må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batteri-kontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
- Brug kun akkuen i produkter fra producenten. Kun på denne måde beskyttes batteriet mod farlig overbelastning.
- Oplad kun akkuerne med ladere, der er anbefalet af fabrikanten. En lader, der er egnet til en bestemt type akkuer, må ikke benyttes med andre akkuer – brandfare.
Beskyt akkuen mod varme (f.eks. også mod varige solstråler, brand, snavs, vand og fugtighed). Der er risiko for eksplosion og kortslutning. |
- Sluk støvsugeren, så snart der kommer støv ud, og tøm beholderen. I modsat fald kan støvsugeren blive beskadiget.
- Brug ikke støvsugeren som siddemøbel. Du kan komme til at beskadige støvsugeren.
- Arbejd ikke med støvsugeren, mens du bærer den i bæreremmen. Du kan blive fanget af bæreremmen ved støvsugning og falde.
- Brug kun bæreremmen sammen med støvsugeren.
- Børn må ikke rengøre og vedligeholde støvsugeren uden opsyn.
Navnet Bluetooth® og logoerne er registrerede varemærker tilhørende Bluetooth SIG, Inc. Enhver brug af dette navn/disse logoer, som Robert Bosch Power Tools GmbH foretager, sker på licens.