Indstilling af vandrette geringsvinkler

Indstilling af vandrette standardgeringsvinkler (se billedet J)

For hurtigere og mere præcist at kunne indstille ofte benyttede vandrette geringsvinkler er savbordet forsynet med hak (20):

venstre

højre

45°; 30°; 22,5°; 15°

15°; 22,5°; 30°; 45°

  • Løsn låseknoppen (16), hvis den er spændt.
  • Træk i armen (17), og drej savbordet (12), til det ønskede hak til højre eller venstre.
  • Slip derefter armen. Armen skal falde rigtigt i hak.
  • Spænd låseknoppen (16) igen.

Indstilling af vilkårlige vandrette geringsvinkler (se billede K)

Den vandrette geringsvinkel kan indstilles i et område fra 48° (venstre side) til 48° (højre side).

  • Løsn knoppen (16), hvis den er spændt.
  • Træk i armen (17), og tryk samtidig på låseklemmen (15), til den går i indgreb i den dertil beregnede not. Derved kan savbordet bevæges frit.
  • Drej savbordet (12) til højre eller venstre med knoppen, til vinkelviseren (58) viser den ønskede geringsvinkel.
  • Spænd knoppen (16) igen.
  • For at løsne armen (17) igen (til indstilling af vandrette standardgeringsvinkler) skal du trække armen opad.
    Låseklemmen (15) springer tilbage i sin oprindelige position, og armen (17) kan igen gå i indgreb i hakkene (20).