Spaltekniv indstilles
Spaltekniven (7) forhindrer, at savklingen (33) klemmes ind i snitfugen. Ellers er der fare for tilbageslag, hvis savklingen sætter sig fast i emnet.
Vær derfor altid opmærksom på, at spaltekniven er indstillet korrekt:
- Den radiale spalte mellem savklinge og spaltekniv må højst være 3 − 8 mm.
- Spalteknivens tykkelse skal være mindre end snitbredden og større end grundklingens tykkelse.
- Spaltekniven skal altid være i en linje med savklingen.
- Til normale skæresnit skal spaltekniven altid være i den maks. mulige position.
Indstilling af spalteknivens højde (se billede H)
Til savning af noter skal du indstille spalteknivens højde.
- Brug kun el-værktøjet til notning eller falsning sammen med en egnet beskyttelsesanordning (f.eks. tunnelbeskyttelsesskærm, trykkam).
- Åbn spændearmen (49), og træk beskyttelsesafdækningen (6) ud af noten på spaltekniven (7).
Beskyttelsesskærmen beskyttes mod beskadigelser ved at deponere den i den beregnede holder (22) på huset (se også billede R1). - Drej håndsvinget (20) med uret til anslaget, så savklingen (33) befinder sig i den højest mulige position over savbordet.
- Løsn spændearmen (46).
- Træk spaltekniven af stifterne (træk spændearmen (47)(46) et stykke ud), og skub spaltekniven (7) ned til anslaget.
- Lad de to stifter (47) gå i indgreb i de øverste boringer på spaltekniven, og stram spændearmen (46) igen.