Skift af savklinge (se billede m1-m4)
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el‑værktøjet.
- Brug beskyttelseshandsker, når savklingen monteres. Der er risiko for at komme til skade.
- Anvend kun savklinger, hvis max. tilladte hastighed er højere end dit el‑værktøjs omdrejningstal i ubelastet tilstand.
- Brug kun savklinger, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne vejledning og på elværktøjets typeskilt, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 847‑1.
- Brug kun savklinger, der er anbefalet af producenten af el-værktøjet, og som er egnet til det materiale, der skal bearbejdes. Derved undgår du, at spidserne af savtænderne bliver overophedet, og at plastmaterialet, der skal bearbejdes, smelter.
- Brug ikke savblade i HSS-stål. Sådanne savklinger kan let brække.
- Drej håndsvinget (20) med uret til anslaget, så savklingen (33) befinder sig i den højest mulige position over savbordet.
- Åbn spændearmen (49), og træk beskyttelsesafdækningen (6) ud af noten på spaltekniven (7).
- Løft bordindsatsen (32) med en skruetrækker, og tag den ud af værktøjsskakten.
- Drej spændemøtrikken (59) med ringnøglen (15), og spænd samtidig spindellåsearmen (60), til den går i indgreb.
- Hold spindellåsearmen spændt og skru spændemøtrikken af til venstre.
- Tag spændeflangen (61) af.
- Tag savklingen (33) ud.
Alle dele rengøres før isætning, hvis det er nødvendigt.
- Anbring den nye savklinge på holdeflangen (62) til værktøjsspindlen (63).
Bemærk: Brug ikke for små savklinger. Den radiale spalte mellem savklinge og spaltekniv må højst være 3 − 8 mm.
- Savklingen skal anbringes på en sådan måde, at tændernes skæreretning (pilretning på savklinge) er i overensstemmelse med pilretningen på spaltekniven!
- Sæt spændeflangen (61) og spændemøtrikken (59) på.
- Drej spændemøtrikken (59) med ringnøglen (15), og spænd samtidig spindellåsearmen (60), til den går i indgreb.
- Spænd spændemøtrikken med uret.
- Isæt bordindsatsen (32) igen.
- Monter beskyttelsesafdækningen (6) igen.