Måleprocedure

Når måleværktøjet er tændt, er funktionen Længdemåling aktiveret.

Referenceplanet for målingen er altid bagkanten af måleværktøjet.

  1. Anbring måleværktøjet på det ønskede startpunkt for målingen (f.eks. en væg).
  2. Når du har tændt måleværktøjet med knappen , skal du trykke kort på knappen  for at tænde laseren.
  3. Tryk på knappen   for at foretage målingen.

Efter målingen slukkes laserstrålen. Gentag denne procedure for at foretage endnu en måling.

Måleværdier og slutresultater kan adderes og subtraheres.

I funktionen Konstant måling starter målingen, så snart funktionen tændes.

Måleværktøjet må ikke bevæges, mens der måles. Anbring derfor helst måleværktøjet op ad en fast anslags- eller underlagsflade.
Modtagelinsen (11) og laserstrålingens udgang (12) må ikke være tildækket ved måling.

Indvirkninger på måleområdet

Måleområdet afhænger af lysforholdene og målfladens refleksionsegenskaber.

Anvend laserbrillerne (14) (tilbehør) og lasermåltavlen (13) (tilbehør) for at sikre en bedre synlighed af laserstrålen ved udendørs arbejde og i kraftigt sollys, eller sørg for at skyggelægge målfladen.

Indvirkninger på måleresultatet

På grund af fysiske virkninger kan det ikke udelukkes, at der ved måling på forskellige overflader sker fejlmålinger. Hertil hører:

  • transparente overflader (f.eks. glas, vand)
  • spejlende overflader (f.eks. poleret metal, glas)
  • porøse overflader (f.eks. isoleringsmaterialer)
  • strukturerede overflader (f.eks. rå puds. natursten).

Brug i givet fald lasermåltavlen (13) (tilbehør) på disse overflader.

Der kan desuden forekomme fejlmålinger, hvis der sigtes mod skrå målflader.

Desuden kan luftlag med forskellige temperaturer eller indirekte modtagne refleksioner påvirke måleværdien.