Isætning/udtagning af bortskaffelsessæk eller sikkerhedsfilterpose (tørsugning) (se billede D1−D3)
Ved tørsugning af stoffer iht. støvklasse H skal du benytte enten en bortskaffelsessæk (27) eller en sikkerhedsfilterpose (26).
Hvis der opsuges stoffer uden eller med en eksponeringsgrænseværdi ≥ 1 mg/m3 (iht. støvklasse L), kan opsugning ske direkte i beholderen.
Støvsugeren indeholder sundhedsfarligt støv. Sørg for, at tømnings- og vedligeholdelsesforløb, herunder bortskaffelse af støvbeholderen, kun udføres af fagfolk. Egnet beskyttelsesudstyr er nødvendigt. Brug ikke støvsugeren uden fuldstændigt og korrekt isat filtersystem. I modsat fald udsætter du dig for sundhedsrisici.
- Åbn låsene (13), og tag sugeroverdelen (12) af.
- Læg bortskaffelsessækken (27) med påfyldningsåbningen fremad i beholderen (1).
- Træk påfyldningsåbningen over tilslutningsflangen, til den er i tilslutningsflangens fordybning.
- Sørg for, at bortskaffelsessækken (27) overalt sidder tæt ind til beholderens indervægge (1).
- Kræng resten af bortskaffelsessækken (27) over beholderens kant (1).
- Sæt støvsugeroverdelen (12) på, og luk låsene (13).
- Luk beholderen (1) med lukkeproppen til udsugningstilslutningen (2).
- Åbn låsene (13), og tag sugeroverdelen (12) af.
- Træk den fyldte bortskaffelsessæk (27) bagud af tilslutningsflangen.
- Luk bortskaffelsessækken (27) med de medfølgende kabelstrips, så den slutter tæt under støvsugertilslutningsåbningen og udluftningsåbningen.
- Tag forsigtigt bortskaffelsessækken (27) (uden at beskadige den) ud af beholderen (1).
Pas på ikke at trække bortskaffelsessækken hen over tilslutningsflangen eller andre skarpe genstande. - Rengør af og til beholderen (1) indvendigt med et almindeligt, ikke-skurende rengøringsmiddel, og lad den tørre.
- Åbn låsene (13), og tag sugeroverdelen (12) af.
- Læg sikkerhedsfilterposen (26) med påfyldningsåbningen fremad i beholderen (1).
- Træk påfyldningsåbningen over tilslutningsflangen, indtil den er i tilslutningsflangens fordybning.
- Sørg for, at den sorte kunststofpose til sikkerhedsfilterposen (26) ligger helt an mod beholderens indervægge (1).
- Sørg for, at undertryksudligningshullet befinder sig i beholderen.
- Kræng resten af den sorte kunststofpose over beholderens kant (1).
- Sæt støvsugeroverdelen (12) på, og luk låsene (13).
- Luk beholderen (1) med lukkeproppen til udsugningstilslutningen (2).
- Åbn låsene (13), og tag sugeroverdelen (12) af.
- Træk den fyldte sikkerhedsfilterpose (26) bagud af tilslutningsflangen.
- Luk åbningen af sikkerhedsfilterposen ved at skubbe lukkefligen hen over åbningen.
- Luk den sorte kunststofpose sikkert med de medfølgende kabelstrips.
- Træk mærkaten ved siden af undertryksudligningshullet af, og luk dermed hullet.
- Tag forsigtigt den lukkede sikkerhedsfilterpose ud af beholderen (1) uden at beskadige den. Pas på ikke at trække sikkerhedsfilterposen hen over tilslutningsflangen eller andre skarpe genstande.
- Rengør af og til beholderen (1) indvendigt med et almindeligt, ikke-skurende rengøringsmiddel, og lad den tørre.