Dokumentation af måleresultater
Så snart måleværktøjet tændes, begynder det at måle. Målingen fortsætter, indtil måleværktøjet slukkes igen.
Hvis du vil gemme et billede, skal du rette kameraet på det ønskede måleobjekt og trykke på knappen til lagring (11). Billedet gemmes i måleværktøjets interne hukommelse. Du kan også trykke på knappen til måling (17) (pause). Målingen låses og vises på displayet. Det sikrer, at du kan undersøge billedet nøje og foretage efterfølgende tilpasning (f.eks. på farvepaletten). Hvis du ikke vil gemme det låste billede, skal du starte måletilstand igen med knappen til måling (17). Hvis du vil gemme billedet i måleværktøjets interne hukommelse, skal du trykke på knappen til lagring (11).
Gør som følger for at åbne gemte varmebilleder:
- Tryk på venstre funktionsknap (13). På displayet vises nu det billede, der senest er blevet gemt.
- Hvis du vil skifte mellem de gemte varmebilleder, skal du trykke på pil højre (8) eller pil venstre (12).
Hvis du trykker på pil op (5), kan du få vist det optagne varmebillede i fuldskærmsvisning.
I menuen <Slet alle billeder> kan du slette alle filer fra den interne hukommelse på én gang. Tryk på knappen Func (6) for at åbne målefunktionerne. Tryk på højre funktionsknap (7), og vælg <Instrument> → <Slet alle billeder>. Tryk på pil højre (8) for at komme til undermenuen. Tryk derefter på enten venstre funktionsknap (13) for at slette alle filer eller højre funktionsknap (7) for at afbryde.