Arbejdsvejledning
- El-værktøjet med isat Bluetooth® Low Energy Module GCY 42 er udstyret med et trådløst interface. Der kan være lokale driftsbegrænsninger i f.eks. fly eller på sygehuse.
- I områder, hvor der ikke må benyttes trådløs Bluetooth®-teknologi, skal Bluetooth® Low Energy Module GCY 42 og knapcellen tages ud.
Bemærk! Afdækningen (13) kan kun lukkes sikkert, hvis Bluetooth® Low Energy Module GCY 42 og knapcellebatteriet sidder i el-værktøjet.
- Hvis du vil deaktivere Bluetooth® Low Energy Module GCY 42, skal du vende knapcellebatteriet om eller lægge en isolering mellem knapcellebatteriet og Bluetooth® Low Energy Module GCY 42.
- Luk afdækningen (13), så der ikke kan trænge snavs ind.
Med dybdeanslaget (17) kan den ønskede boredybde X fastlægges.
- Tryk på tasten til dybdeanslagsindstilling (15), og sæt dybdeanslaget i ekstrahåndtaget (16).
Riflingen på dybdeanslaget (17) skal pege nedad. - Skub SDS plus-indsatsværktøjet ind til anslag i værktøjsholderen SDS plus (3). Ellers kan SDS plus-værktøjet bevæge sig, så boredybden bliver indstillet forkert.
- Træk dybdeanslaget så langt ud, at afstanden mellem borets spids og dybdeanslagets spids svarer til den ønskede boredybde X.
- Hvis værktøjet sidder i klemme, afbrydes rotationen. Hold altid godt fast i elværktøjet med begge hænder på grund af det kraftige moment, og sørg for at stå sikkert.
- Sluk straks for elværktøjet og løsn indsatsværktøjet, hvis det blokerer. Der opstår store reaktionsmomenter, hvis maskinen tændes med et blokeret boreværktøj.
Hurtigfrakoblingen (KickBack Control) giver en bedre kontrol over el-værktøjet og forøger derved brugerbeskyttelsen i forhold til el-værktøj uden KickBack Control. Ved pludselig og uforudselig rotation af el-værktøjet omkring borets akse slås el-værktøjet fra, visningen Hurtigfrakobling (24) lyser rødt, og arbejdslyset (14) blinker. Ved aktiveret hurtigfrakobling blinker statusvisningen (27) rødt.
- For at tage maskinen i brug igen skal du slippe tænd/sluk-knappen (11) og aktivere den igen.