Ibrugtagning
- Beskyt måleværktøjet mod fugt og direkte sollys.
- Udsæt ikke måleværktøjet for ekstreme temperaturer eller temperatursvingninger. Lad det f.eks. ikke ligge i længere tid i bilen. Ved større temperatursvingninger skal måleværktøjets temperatur først tilpasse sig, og før du fortsætter arbejdet, skal der altid udføres en nøjagtighedskontrol se Nøjagtighedskontrol af måleværktøjet.
Ved ekstreme temperaturer eller temperatursvingninger kan måleværktøjets præcision påvirkes.
- Undgå, at måleværktøjet udsættes for kraftige stød eller tabes. Hvis måleværktøjet har været udsat for kraftig ydre påvirkning, skal du foretage en nøjagtighedskontrol af det, før du fortsætter arbejdet se Nøjagtighedskontrol af måleværktøjet.
- Sluk måleværktøjet, når du transporterer det. Ved slukning låses pendulenheden, som ellers kan beskadiges ved kraftige bevægelser.
Tænd/sluk
For at tænde måleværktøjet skal du skubbe tænd/sluk-knappen (10) til positionen "ON". Straks efter tænding udsender måleværktøjet laserlinjer fra udgangsåbningerne (4).
- Ret ikke laserstrålen mod personer eller dyr og ret ikke blikket ind i laserstrålen, heller ikke fra stor afstand.
Hvis du vil slukke måleværktøjet, skal du skubbe tænd/sluk-knappen (10) til positionen OFF. Ved stop låses pendulenheden.
- Lad ikke det tændte måleværktøj være uden opsyn, og sluk måleværktøjet efter brug. Andre personer kan blive blændet af laserstrålen.
Hvis måleværktøjets temperatur nærmer sig den højest tilladte driftstemperatur, reduceres laserlinjernes skarphed langsomt.
Hvis den maksimalt tilladte driftstemperatur overskrides, blinker laserlinjerne hurtigt, hvorefter måleværktøjet slukker. Efter afkøling er måleværktøjet igen klar til brug og kan tændes på ny.
Måleværktøjet er beskyttet mod ekstrem elektrostatisk afladning (ESD). Hvis måleværktøjet oplades elektrostatisk (f.eks. gennem berøring af omgivelser med lav luftfugtighed), slukker det automatisk. Sluk i så fald på tænd/sluk-knappen (10), og tænd igen.
Deaktivering af frakoblingsautomatik
Hvis der ikke trykkes på en knap på måleværktøjet i ca. 120 minutter, slukkes måleværktøjet automatisk for at skåne akku og batterier.
For at tænde måleværktøjet igen efter automatisk frakobling kan man enten først forskyde tænd/sluk-kontakten (10) til position „OFF“ og derefter tænde måleværktøjet igen, eller man kan trykke på knappen til laser-driftsmåden (3).
For at deaktivere frakoblingsautomatikken skal du (mens måleværktøjet er tændt) holde laserdriftstypetasten (3) inde i mindst 3 s. Når frakoblingsautomatikken er deaktiveret, blinker laserstrålerne kort som bekræftelse.
For at aktivere den automatiske frakobling skal du slukke måleværktøjet og tænde det igen.