Støv-/spånudsugning

Støv fra materialer som f.eks. blyholdig maling, nogle træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsfarlige. Berøring eller indånding af støv kan føre til allergiske reaktioner og/eller åndedrætssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden af arbejdspladsen.
Bestemt støv som f.eks. ege- eller bøgestøv gælder som kræftfremkaldende, især i forbindelse med ekstra stoffer til træbehandling (chromat, træbeskyttelsesmiddel). Asbestholdigt materiale må kun bearbejdes af fagfolk.

Overhold forskrifterne, der gælder i dit land vedr. de materialer, der skal bearbejdes.

Afskærmning (se billede E)

Monter afskærmningen (28), før du tilslutter el-værktøjet til en støvudsugning.

Sæt afskærmningen (28) (tilbehør) med holderen på siden af berøringsbeskyttelsen (17). Tryk afskærmningen fast på den anden side af berøringsbeskyttelsen, så holderen går i indgreb på berøringsbeskyttelsen.

Tag afskærmningen (28) af ved arbejde uden støvudsugning. Dette gøres ved at tage fat i afskærmningen i den ene side og trække den af berøringsbeskyttelsen (17) fremefter.

Tilslutning af støvudsugning (se billede F-H)

Tag akkuen (10) ud, før du sætter sugestudsen ind eller tager den ud.

Sæt udsugningsstudsen (29) ind i fodpladens udsparing (13).

Sæt en udsugningsslange (30) (tilbehør) på udsugningsstudsen (29). Forbind udsugningsslangen (30) med en støvsuger (tilbehør).

Du finder en oversigt over tilslutning til forskellige støvsugere i slutningen af denne vejledning.

Slå spånblæseanordningen fra, når du har tilsluttet støvudsugningen.

Støvsugeren skal være egnet til det materiale, som skal opsuges.

Anvend en specialstøvsuger til opsugning af særligt sundhedsfarligt, kræftfremkaldende eller tørt støv.

For at tage sugestudsen (29) ud igen skal du trykke på udløserknappen (12) og trække sugestudsen ud af fodpladen (13).